Brun mosaikguldsmed

Hvis du ser tilbage i tidligere indlæg så vil du se at en af de guldsmede jeg altid har haft et problem med at få billeder af, det er brun mosaikguldsmed. Den sidder stort set aldrig stille, men flyver hele tiden rundt, umulig at fotografere. Sidste år lykkedes det at få lidt billeder af en æglæggende hun, men gode var de ikke. I dag var der bedre bid.

Det er endda en han, og han sad stille længe nok til at jeg kom rigtig tæt på

Se hvor smuk han er

Brun mosaikguldsmed er ret almindelig, de flyver mange steder. For nogle år siden så jeg dem helt oppe ved polarcirklen, se billederne her Men de er, som nævnt, helvedes svære at få billeder af. De flyver altid, sidder sjældent stille, og gør de, er det som regel højt oppe i træerne. Ham her var nu meget medgørlig, han satte sig i øjenhøjde, lige i solen.

Sådan en guldsmed er en uhyggelig indretning at se på, sådan rigtig tæt på. Kæmpe øjne, små antenner, kraftige munddele, det hele let håret. Måske de i virkeligheden slet ikke er jordiske??

 

 

Download PDF

Kommentarer

One thought on “Brun mosaikguldsmed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.