Efterårstur på Falster

9-10-2011

I højt solskinsvejr begiver vi os hjemmefra ved 10’tiden. Kører mod Næstved, og derfra videre til Vordingborg, over Masnedø, og Storestrømsbroen. Herefter drejer vi mod øst, til venstre, krydser motorvejen for at havne i den meget hyggelige by, Stubbekøbing.

Vi parkerer ved havnen, og nyder en kop kaffe på havnekanten. Imens sejler en ”plimsoller” ud. Et gammelt skib under renovering, ser det ud til, som endnu ikke har fået den faste ræling genmonteret. Godt det er stille vejr.

 

Efter turen på havnekajen går vi en smut lidt op i byen. Stubbekøbing er meget fredelig, og fyldt med små huse der ligger ret tæt.

Herunder lidt citater fra byen.

Byen har mange små hyggelige huse, langs smalle gader.

Herunder en sjov garageport

Vi vil nu finde et sted at spise frokosten, det bliver ved stranden ved Hesnæs havn som ligger øverst på Falsters østkyst Hesnæs har en del specielle huse, de er isoleret med strå udvendigt på væggene.

Vi holder med udsigt til både stranden, med mange fugle, og med udsigt til Hesnæsengen, Et vådområde der har besøg af mange fugle, blandt andet ser vi flere fiskehejrer som lander. Der er mange ude at nyde det gode vejr så der er livlig trafik på den smalle vej, som vi holder ved.

Efter frokosten begiver vi os videre mod syd. Vi følger Margueritruten.

Vi er flere steder nede ved stranden hvor vi går korte ture langs Østersøens vand. Nogle steder er der enkelte lystfiskere ude med snøren, men vi ser ikke nogen fangst.

Vi havner nede ved Bøtø. Her  er vi ude ved begge  fugletårnene for at se om der er nogle spændende fugle.

Desværre ligger tårnene et godt stykke fra de vådområder fuglene opholder sig i og ved. Fugle er der nok af, både ænder, gæs og andre vandfugle.

Vi ser flere admiraler, sommerfugle, som ser ud til at være på vej mod syd. Lidt sent synes jeg, men det er måske nu de skal sydpå? Vejret er i hvert fald til det.

Ikke langt fra de sydligste fugletårn er der er en stor parkeringsplads, her beslutter vi os for at indtage vores aftensmad, og overnatte. Men først en tur langs stranden hvor blåklokkerne stadig står i fuldt flor.

Her syd på i Danmark er der ret dårlig dækning af både radio og TV. Det lykkes kun at indfange HD, K, Update, og nogle tyske kanaler. Og de danske hakker endda så det ikke duer at se på dem. Der skal nok en bedre antenne til, hvis vi skal være sikre på at få TV om aftenen.

Det regner ad helv…. til hen først på natten, men vi holder i læ, så vi mærker ikke den kraftige vind der også er, hører kun trommen på taget og susen i træerne. Stedet kan du se her


Vis stort kort

 

10-10 2011

Det ser ud til at blive en helt modsat dag i dag end i går, hvor solen skinnede helt frem til det blev mørkt. Men alligevel begiver vi os ned mod Gedser, Danmarks sydligste punkt.

Bag fyret ligger fugleringmærkningsstationen, lidt længere fremme er en større parkeringsplads. Her beslutter vi os for at indtage dagens formiddagskaffe. Det begynder at regne, og der er en strid blæst fra vest, så vi gider ikke gå ud. Men kan da se en masse fugle som trodser elementerne, de skal vist videre ned mod Tyskland.

Det dårlige vejr gør at vi lidt tidligt beslutter at drage hjemad. Vi vælger de små veje så godt vi kan, men ender med at tage Farøbroen i håb om at få tømt tankene ved en rasteplads

Herunder ses turen fra overnatningspladsen til Gedser og hjemad

 

 

[EPSB]

Du finder flere husbilture her

 

 

[/EPSB]

Download PDF

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.