En varm tur med overraskelser og gamle bekendte

Det er jo herligt at bo tæt op ad en af Sjællands  flotteste naturperler – naturen omkring Kongskilde Friluftsgård. Den korteste vej derned er over private jordlodder. Jeg kalder dem mine “hemmelige steder” for det går ikke at offentligøre deres præcise beliggenhed.

Blå libel, han sidder på sin pind og vogter sit teritorie

Der løber en meget lille bæk ved foden af den skrænt jeg må nedad. Skrænten blev dannet i istiden. Bækken poser lidt ud så der er kommet en lille dam på et par kvadratmeter. Ved den tager en enkelt blå libel, han, ophold hvert år, men nu har han fået følgeskab. To andre hanner vil også gerne have stedet. Så lidt slåskampe imellem dem kan jeg iagttage, det går rigtigt hurtigt, de drøner efter hinanden, jeg kan høre deres vinger slå mod hinanden, det lyder som når man krøller et stykke papir.

Hvad de to nye hanner ikke ved, det ved jeg. Ejermanden til vandhullet har allerede haft besøg af en hun, det var forleden dag.

Det er ikke let at fotografere sådan to der kun er få sekunder om øvelsen

Videre ind gennem skoven, frem langs stien til mit blåfuglested. Et sted på under ethundrede kvadratmeter, men altid meget velbesøgt af forskellige tørkeelskende blåfugle, sommerfugle med overvejende blå vinger. Stedet er præget af kort, spredt græs, en del ærteblomstrede planter, lidt knopurt og blåhat. Der plejer jeg hvert år at se den smukke, orange dukatsommerfugl. Den er der igen i år.

Dukatsommerfugl, en han
Dukatsommerfugl, en han, som han så ud i dag sidende på græsstrået

Videre frem ad stien, hen forbi den stejle grusskråning hvor jordbierne bor, til venstre ad stien og ud på grusvejen. Og dér, der sidder pludselig et par seksplettede køllesværmere i deres form for kærlig omfavnelse – rumpe mod rumpe.

Et par i kærlig favntag
Højt græs, lidt blomster, det passer køllesværmerne vel

Det er første gang jeg ser dem lige der, men stedet er meget velegnet for dem. Lidt højt græs, som ikke står for tæt, lidt blomster, også her blåhat og forskellige ærteblomstrede lave urter, samt få knopurter.

Så går turen ind gennem den næste skov, der er mørkt, især om sommeren hvor træerne lukker alt lys ude. Men pludselig åbner en blomstereng sig forude. Der er meget sumpet, med masser af padderok i bunden, men ellers, på denne årstid, spredte hjortetrøst, kåltidsler og kærtidsler. Her står jeg altid stille nogle minutter – så begynder livet at udfolde sig foran mig. Enkelte engrandøje flakser rundt, men i dag sørme også gulvingede hedelibeller. Sådan nogen har jeg aldrig set før.

Her sidder den på en tør gren, guldsmedes ynglingssted

Så skal der ballanceres ovenpå et par væltede træer, de sikrer at der ikke kommer våde sokker med hjem. Og så er jeg ude på den store eng. Den er fuld af brændenælder, agertidsler og kåltidsler. Jeg skal op igennem vildnisset. Det er her jeg lidt senere på året plejer at møde kejserkåberne, men i dag er der tomt for sommerfugle. Jeg vil ud til Hundesøen for at se om der også er seksplettede køllesværmere. Jeg har tidligere år mødt dem derude.

På vejen derud går jeg ad de brede grusveje. Marken til venstre blev slået for en månedstid siden. Den er så småt begyndt at blive grøn igen. Langs vejen står der stadig en smal stribe højt græs iblandet lidt forskellige blomster, gul snerre og den slags. Og så myldrer vejkanten med græsrandøjer og engrandøjer i en skøn blanding. De er hele tiden på farten, især græsrandøjerne flytter sig hele tiden. Flugten foregår nede i græsset, de flyver sjældent op.

Enkelte engrandøjer suger nektar i de få blomster. Engrandøjer er faktisk ret smukke selvom de “bare” er brune. De fem øjepletter på bagvingerne gør sommerfuglen til en æstetisk oplevelse.

En engrandøje suger nektar i røllikens hvide blomster

Ingen køllesværmere er at finde på den tørre skråning bag Hundesøen,  men duften på vej derhen er nærmest forførende. Vandmynten sender dufte ud i luften i mængder, da jeg går igennem dem langs søbredden. Og så ser jeg at marktusindgyldenplanterne er begyndt at blomstre. Marktusindgylden er en ikke helt almindelig plante. Den er ikke ret stor, men smuk. De små rosa blomster sidder i toppen af den ca 20-30 cm høje plante.

Blomsten på marktusindgylden

Det ser heldigvis ud som om den lille plante breder sig en smule på de tørre skråninger bag søen. Den kan da også findes andre steder omkring Kongskilde Friluftsgård, blandt andet i hestefolden oppe ved Rytterbjerget.

Nu skal jeg hjemad og beslutter at skrå hen over den afslåede mark. Ikke fordi jeg forventer at møde noget spændende. Men dér tag jeg fejl. For et par måneder siden mødte jeg her på marken en masse blodplet, en smuk, rødvinget, dagflyvende natsværmer, se billeder af dem i Natursamlingen. Men da marken blev høstet røg også en masse engbrandbæger, blodpletlarvernes foderplanter. Så jeg forventede slet ikke at der kom larver ud af sommerfuglenes anstrengelser, men der må alligevel være en masse æg som har overlevet, for de små gengroede engbrandbæger var fyldt med larver.

Blodpletlarver i færd med at ryde marken for engbrandbæger

Blodpletlarver er meget iøjnefaldende, sorte med orangegule tværgående striber. Jeg frygter de kommer til at sulte lidt senere på sæsonen, når de har spidst de små engbrandbægerplanter op. Jeg tror ikke planterne kan følge med i væksten, så hurtigt som de mange larver spiser dem. På vejen hjem igennem “det hemmelige sted” møder jeg en græsrandøje som for en gang skyld sidder stille og suger lidt nektar i en agertidsel.

Græsrandøje suger nektar i agertidslen, ser du godt efter er der en præstebille som også forsøger sig
Download PDF

Kommentarer

One thought on “En varm tur med overraskelser og gamle bekendte

  1. Hej Palle.
    Jeg vil gerne have lov at sige dig tak for denne fantastiske tur, i dette vidunderlige område du bor så tæt op ad. Jeg har aldrig oplevet naturen der selv, men du fortæller så levende og beskriver det hele så smukt. Det var meget medrivende, og jeg følte virkelig, at jeg var med dig på denne tur, langs den lille bæk, igennem skoven, i lysningen på blomsterengen, på grusstien og ud over markerne. Jeg duer ikke til at klatre for meget, så jeg fik selvfølgelig våde sokker 😉 Tak for de smukke billeder. Jeg glæder mig allerede til “vores” næste tur 😉
    Kh Kirsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.