Engang i mellem bliver jeg overrasket over så meget der er at opleve på så kort tid. Forleden dag var jeg en kort tur i Lorup Skov, nærmest kun fem minutter. Et lille stykke nede ad skovvejen måtte jeg stoppe, der fløj en orange sommerfugl frem og tilbage. Først troede jeg det var en perlemorsommerfugl, men da den slog sig ned i en solstribe på skovvejen, kunne jeg se at det var “det hvide c”. Den har snydt mig før.
Lidt længere henne ad vejen der fløj pludselig en lille mørk sommerfugl. Nældesommerfuglen var det, i dens sensommerform. Det er en lidt sjov fætter. Den har to generationer, men de er meget forskellige i udseende. Forårets nældesommerfugl er rød, se den i Natursamlingen. Men dagens form var sort, det var første gang jeg har set den i år.
Skovvejens kanter vrimlede med engrandøjer, der er altså utroligt mange af den i år. Jeg ser dem allevegne hvor der bare er en smule vildtvoksende græsser. Jeg stod og nød dem lidt. Så pludselig så jeg noget ud af øjenkrogen, der var noget oppe ad vejen. En stor langsomtflyvende sommerfugl med nærmest yndefulde vingeslag. Den gemte sig lidt i rødgranernes skygger, kom kun sporadisk frem. Den satte sig kort her og der i skyggerne, både på jorden, men også inde på granernes grene. Men der var ingen tvivl, en kejserkåbe! det var ikke den første jeg har set i år, men den første jeg har mødt i denne skov.
Kejserkåben er en af de smukkeste sommerfugle vi har. Jeg ser altid frem til at den dukker op her midt på sommeren
De seneste år har jeg mødt kejserkåber flere steder, også hjemme i haven.
Skoven vrimlede i øvrigt med mange kålsommerfugle, også de grønårede. De søgte nektar i vejkanternes mange blomster. På vejen ud af skoven mødte jeg at par der var tørstige. Flere sad samlet og sugede vand fra en næsten udtørret pyt. En adfærd jeg ofte ser netop kålsommerfuglene have. De får nok lidt mineraler fra jorden.
