Jomfrutur med den nye husbil til Öland

Vi har i flere år ønsket os en husbil. Nu har vi gjort alvor af det og det skal fejres med en afprøvningstur til den naturrige ø Öland, som ligger på den svenske østkyst.

Vi starter hjemmefra, lidt sent, mandag den 13/6, klokken halv tolv.  Holder en middagspause mellem Hillerød og Fredensborg. Herligt blot at vende stolen om til bordet, hente maden i køleskabet og spise.
Vi vælger stort set altid Helsingør- Helsingborgfærgerne frem for Øresundsbroen når vi besøger broderlandene, så er vi næsten fri for motorveje, de er så kedelige. Efter landgangen i Helsingborg drager vi øst på, mod Hässleholm, her kan vi komme væk fra den forholdsvis store vej, og drage videre på de mindre veje.  Ind imellem er vi heldige at køre forkert, eller som jeg læste et sted: “vi kører aldrig forkert, men oplever blot noget andet” Når det sker så kan vi være så heldige at komme ud på de små grusveje, det er rigtigt hyggeligt.

Det er et godt sted at holde eftermiddagskaffepause. Her ude i skoven møder vi mange af disse blomster:

Almindelig kohvede

Faktisk en smuk blomst, selv om den snylter lidt på de omgivende planter.

Efter kaffepausen drager vi videre og når frem til Länsgränsen i mellem Blekinge og Kronoberg. Her stopper vi kort, det er tid til at strække ben. Noget rødt flagrer forbi, den sætter sig, flyver op igen, sætter sig, jeg fiser bagefter, og et enkelt billede lykkes det da også at få. En engperlemorsommerfugl, smuk er den.

Engperlemor-sommerfugl

Vi når ad små landeveje frem til Emmaboda, det er tid for at tænke på aftensmåltidet, vi beslutter at fastfood kan bruges for en gang skyld, så da vi ser et pizzeria, er det dér vi provianterer. En stor nummer 6, den med banan,  ananas og kylling, gør det ud for aftensmaden. Lone har på kortet fået øje på en badesø, måske et overnatningssted? Vi kører ned ad den smalle asfaltvej, drejer til højre, ned ad grusvejen og finder den mest fredelige plet man kan forestille sig.

Björnsjö bad

Her spiser vi pizzaen, den er stadig varm,  og beslutter os for at her kan vi tilbringe natten. Se stedet på Google

Vis stort kort

Her fredeligt, vi ser kun en enkelt badegæst. Der er affaldscontainer og et gammeldavs das.

Søen er fuld af liv, jeg ser sortstrubet lom, med unger ude i søen. Og oplever en mærkeligt fænomen; småfisk der næsten går på land i aftenskumringen. Vandkanten nærmest koger af de mange småfisk der kommer helt op på standens sten.

En lille fisk der næsten er gået på land

Billedet er ret grynet, men det er også taget i næsten mørke, så bær over.

14 Juni:

Vi vågner ret tidligt, det regner let, og den hyggelige trommen på taget vækker os. Efter kaffe og morgenmad drager vi stille og roligt videre. Vi vil for en gangs skyld besøge Kalmar, vi plejer ellers blot at køre direkte over broen til Öland. På vejen stopper vi et idyllisk sted, ved en gammel vandmølle. Anebo hedder stedet.

Våd vej, ved Anebo, lige efter vandmøllen

Der er meget stille og smukt.

Vandmøllen med en rist der fanger grøde, og måske en fisk i ny og næ?

På den modsatte side af vejen ligger den yndigste spejlblanke mølledam.

Stille vejr gør mølledammen til et spejl af naturen

Efter lidt nye oplevelser, havner vi i Kalmar, tæt ved Kalmar slot. Vi finder en parkeringsplads, og går de små 400 m hen til slottet.

Kalmar slot, en oversigtstegning

Det er en større historie, bygget med tykke mure, og kanontårne ved alle fire hjørner.

Kanoner på volden, og kanontårnet på borgens ene hjørne

Foran volden er en dyb løbegrav hvorfra der kan skydes i nogenlunde sikkerhed for angriberes kugler.

Alle adgangsveje er s-formede, så det er ikke muligt at skyde udefra og  direkte ind i borgens indre.

Selv hovedindgangen er snoet

Efter besøget på borgen går vi en tur i “Gamla stan”

Pigstensbelægning på gaden, smukke, små træhuse med flotte blomster, idyl der vil noget

Vejret er nu ved at blive bedre, solen skinner ind i mellem, og varmen begynder at melde sig. Fra vejrudsigten ved vi at det bedste vejr her tirsdag den 14/6, vil være på den sydlige del af Öland, derfor vælger vi at køre sydpå da vi er kommet over broen.

Ned til det “rigtige” Alvar – Stora Alvaret.  På tværvejen, der går fra den vestlige nord-sydvej, til den østlige nord-sydvej, lige syd for Vickleby, spiser vi frokost. Derefter går vi en tur ud på Alvaret, måske en orkide viser sig?

Det golde, tørre Alvar, levner ikke plads til meget liv – tilsyneladende

Der er meget tørt, men alligevel står der grønne buske, potentil, og flere forskellige stenbræk der blomstrer. Purløgene er dog noget trykkede af tørken, de små ti centimeter jord der ligger på klippen, kan ikke indeholde nogen større vandreserve.

De tørre purløg kaster på trods af tørken, deres lilla skær over klippefladen

Det lykkes imidlertid hurtigt at finde nogle orkideer, her bakkegøeurt, en som er lidt sent på den, de fleste bakkegøgeurter er afblomstret nu.

Bakkegøgeurt, eller krudtbænder, som svenskerne kalder dem

Også en del trådsporer møder vi på de lidt fugtigere steder i læ ved enebuskene, formentlig tætblomstret trådspore.

Trådspore

Også en hel del, faktisk rigtig mange, skovgøgeliljer står næsten samme steder.

Skovgøgeliljer er de mange af

At de to arter står side om side ser du her.

Gøgeurter i forgrunden, i baggrunden plukkes hjertegræs

Lone plukker en masse flotte hjertegræs, de kommer til at pynte i husbilen på resten af rejsen.

På den golde klippe vokser der ind i mellem små bitte soløjeplanter.

Den er lille, ser ikke ud af meget, men er alligevel en smuk plante

De ser ikke ud af meget, men i det ellers golde landskab lyser de gule blomster op.

Der er ikke mange sommerfugle at se, kun en enkelt ny nældens takvinge.

Nye nældens takvinge er også her på Alvaret

Hist og her flagrer der også en ganske almindelig okkergul randøje.

Okkergul randøje er en af dem som er fremme selv i let skyet vejr

Efter em kort middagslur i husbilens dejlige, store seng, beslutter vi at køre til Frösslunda Sjömark. Et sted der altid, det vil sige i mere end 2000 år, har været afgræsset af øens kreaturer. Området har aldrig været opdyrket, men hvert eneste år været afgræsset, det har givet en helt særlig natur på området.

Det første vi møder er orkideer, lidt samme planter som ude på Alvaret.

Endnu en trådspore, men denne gang prydet af en bredpande

Bemærk den fine hjertegræs ved siden af blomsten. Lidt nede på marken er der et lidt højere sted, her gror masser af nikkende kobjælde, de fleste står med deres flotte, langhårede frøstande, en enkelt er dog stadig i blomst.

Kobjælde der er forsinket i sin blomstring

Frøstanden står bag blomsten.

Lidt inde i vildnisset møder vi nogle få riddergøgeurter, de burde vist også være afblomstret nu.

Riddergøgeurt
Riddergøgeurt, lidt tættere på, du kan se ridderen som står med sin hjelm på.

Lidt længere fremme løber et af Ölands få vandløb, der er ikke meget vand i, man kan sagtens vade over, selvom der er en bro. Bunden består af ren klippe, intet mudder. Men der flyver mange guldsmede, især stor blåpil, de har rigtig travlt med at slås om territorier.

Her flyver mange stor blåpil, enkelte fireplettet libel, samt masser af vandnymfer

Ud over de nævnte guldsmede, så er der en enkelt håret mosaikguldsmed som sætter sig til skue.

Håret mosaikguldsmed

Også en næsten helt ny blå libel, sætter sig.

Blå libel, han der endnu ikke er blevet helt blå på bagkroppen

Ved bredden af bækken, i græsset, ser vi denne, lidt dumt udseende, bille. Den klovner rundt på stråene uden rigtigt at kunne finde fodfæste.

En dum oldenborre

Vi går videre, hen mod et rigtigt sumpet område, det kan ses af de mange kæruld der står med deres hvide uldtotter. Pludselig bliver det fedt, rigtigt fedt – vibefedt. Den har vi kun set en gang før, og det var i en fjeldhave ved Jokkmokk oppe ved polarcirklen. Her står der mange af dem, desværre noget skjult i græsset.

Vibefedt, en lille smuk, men grusom plante

Til dem som ikke ved det, så er vibefedt en kødædende plante, dens blade er klæbrige så insekter klistrer fast, for derefter at blive fortæret af planten.

Vi går nu tilbage til husbilen for at drage op til et sted der hedder Kappeludden. Her indtager vi vores aftensmad, og beslutter os for at blive der for natten. En anden husbil, en fra Tyskland, holder her også.

Her holder vi så
15 juni:

Efter en god nat søvn vågner vi sent onsdag morgen, veludhvilede med udsigt over østkysten af Öland. Herunder ser du morgenudsigten der møder vores øjne fra sengen bag i husbilen.

 

Morgenudsigt over kysten ved Kappeludden

Til morgenmaden har vi i dag denne udsigt fra spisebordet, stedet hvor vi har sovet ligger her

Kappeludden klosterruin

Det er resterne af en gammel klosterkirke. En eller anden stor trold har åbenbart taget en ordentlig bid af den høje gavl. Stedet var engang et stort handelssted, hvor der blev solgt masser af sild til de sydeuropæiske lande. Derfor er resterne af den nu noget malplacerede kæmpestore kirke her ude i “ødemarken”.

Vi vil længere nordpå. Vejrudsigten siger at det er i dag, der er sol i den ende af øen. Efter et godt morgenmåltid og et par kopper kaffe, drager vi afsted. Det er jo nemt, vende stolen om til rattet, starte motoren og fremad det går.

Undervejs møder vi igen en ny orkide, en ægbladet fliglæbe, den ser ikke ud af meget, men alligevel et spændende syn.

Ægbladet fliglæbe, du kan se at læben er delt så den har to flige, årsagen til det sidste ord i navnet.

Første mål er raukarne ved Byrum, eller som de hedder: Byrums Raukar som ligger her. Mærkelige klippeformationer som giver mange fantasifulde associationer.

Byrums Raukar

Årmillioners havvand og klima har formet kalkklipperne  så de nu står med kun de hårdeste rester tilbage. Et sted mange turrister kommer.

Vi nyder vores frokost her ved havkanten og bliver underholdt af de busser der kommer med pensionister som lige skal ud og nyde synet, de fleste får dog ikke set så meget, man skal ned foran for at få det bedste syn.

Efter maden, og et hvil, en lille gåtur, kører vi længere nordpå, vi vil op til Neptunis Åkrar som ligger her, på dansk: Neptuns mark. Det er lige nu tiden hvor slangehoved blomstrer, og det er den som gør Neptuns mark blå som havet.

Neptuns mark

Gamle Linné, ham svenskeren der fandt på det system som alle levende væsner kan sættes i, så’en rent navngivningsmæssigt, han har også givet stedet her navn. Alle de blå slangehovedblomster der dækker de bølger strandvoldene danner, fik ham til at se at havet på en måde var gået i land, og derved dannet en mark som lige så godt kunne være havets konges, Kong Neptuns.

Kysten ud for Neptuns mark er også meget særpræget, ikke så særpræget som ved Byrum, men man kan se at stedet ligner lidt, blot er klipperne her stort set helt nedbrudt til småsten. I dem finder vi mange fossiler.

Musling, søpindsvin etc ses i mange af strandens sten

Ude i havet ligger også rester fra nedbrydningen af øen.

Kalkklippe ligger ude på det lave vand

Ud over de mange slangehoved vokser der masser af svalerod langs stranden, de er i fuld blomstring lige nu, duften fra dem kan mærkes langvejs fra.

Svalerod sender bedøvende dufte ud over stranden

Vi går ind i landet, ind på den afgræssede slette.

Tørt og goldt ser det ud på denne årstid

Der er ikke meget liv, kun masser af tørt græs, dog, en enkelt blåfugl sætter sig i en blomst.

Almindelig blåfugl finder nektar i en lille tørkeramt potentil

Henne langs gærdet er der mere liv, selv små vilde skovjordbær har her fundet en plads.

Modne skovjordbær

Her vokser også ægbladet fliglæbe.

Ægbladet fliglæbe, bemærk de to ægformede blade ved basis af blomsten, det er dem der har givet første del af navnet til planten

Det er nu tid til at komme videre, først skal der imidlertid lige drikkes lidt eftermiddagskaffe, og tages en lille lur bag i husbilen. Da det er overstået fortsætter  vi videre mod nord.

Sværd-skovlilje, en orkidé

Pludselig står der flere hvide blomster i skovkanten, sværd-skovlilje er det. En orkidé vi kun har få eksemplarer af hjemme i Danmark. Ved siden af står der også flere høje skovgøgeurt.

Skovgøgeurt

Vi finder med lidt besvær frem til en parkeringsplads ved havnen i Grankullavik som ligger her. Der holder allerede en husbil, den er svensk. Vi spiser vores aftensmad, og tilbringer aftenen med at læse. Den eneste forstyrrelse er da endnu en husbil ankommer, det er et par fra England.

16 juni:

Ohh, en dejlig fredfyldt nat, vi sover vist bedre i husbilen end hjemme, det er i hvert fald senere vi kommer ud af fjerene. Her er morgenudsigten i dag

Morgenudsigt Grankullavik

I dag ser vejret ud til at blive nærmest perfekt. Ikke en sky på himlen. Vi er ved at løbe tør for vand, og toilettet er ved at være fyldt op. Det skal vi have gjort noget ved i løbet af dagen.

Det bliver noget op på formiddagen før vi begiver os videre, der er intet hastværk. Først vil vi ned til Knisa Mosse. Et sted vi har været før, men dengang var det meget tåget, så med dagens solskinsvejr håber vi på en bedre oplevelse. Der er et stykke vej derned. Og vi skal ned ad en længere smal vej, før vi endelig er fremme. Parkeringspladsen ligger her

Efter en kop formiddagskaffe begiver vi os afsted. Her er der også mange guldsmede i luften, de første vi møder er stor blåpil, endda i parring

Stor blåpil i parringshjul

Det er ikke tilladt at gå ind til selve mosen lige nu hvor det er fuglenes yngletid, men vi må gå ude ved kanten. Henne hvor der er meget sumpet, der er lagt brædder ud til at gå på, flagrer en perlemorsommerfugl rundt i brombærerne, en engperlemorsommerfugl er det.

Engperlemorsommerfugl

Det bliver nok en længere tur, så lidt pejlemærker er måske gode, det er her vi møder engperlemorsommerfuglen.

Vi går ind gennem en lund, her vokser blandt andet ægbladet fliglæbe. ude på den anden side mødes vi af en større slette. Langs skovbrynet flyver mange brune guldsmede, det viser sig at det hovedsagligt er kileplet-mosaikguldsmede.

Kileplet-mosaikguldsmed

Kileplet mosaikguldsmed, lever også hjemme ved Susåen, men er ikke set der de sidste par år, selv har jeg aldrig mødt en. Her er der masser af dem. Det viser sig senere at der hele vejen rundt om Knisa mosse, er mindst en som hele tiden holder øje med os på få meters afstand.

Der er også andre guldsmede i luften her En jeg, da jeg ser den i luften, ved er en fireplettet libel, kommer jeg i tvivl om da jeg tager billedet, den ser lidt anderledes ud.

Fireplettet der æder et måltid natsværmer

Det viser sig at den har sorte striber under de yderste sorte vingemærker, det er bestemt ikke normalt. Men den har da et navn: Libellula quadrimaculata praenubila, Den almindelige type hedder blot: Libellula quadrimaculata Den er i øvrigt i gang med at få sig et måltid.

Lidt længere ude er der en anden perlemorsommerfugl, nemlig marklperlemorsommerfugl

Markperlemorsommerfugl

Desværre lykkes det ikke at få at billede af den med åbne vinger.

Vi er nu nået helt ud på den bare slette, det er ved at være rigtigt varm, godt vi ikke tog ekstra tøj på.  Herude ser vi endnu en ny sommerfugl, det er rigtigt vejr for sommerfugle i dag. Det er en okkergul pletvinge.

Okkergul pletvinge

Her er også en del blåfugle, de er ret livlige, men det er vist blot almindelige blåfugle, de fleste er ret slidte.  Vi følger den røde linje, markeret med stokke i landskabet. Går ind gennem noget enekrat, her mødes vi af endnu en ny guldsmed, plettet smaragdlibel.

Plettet smaragdlibel

Vi følges også af kilepletmosaikguldsmede herinde. En enkelt markperlemorsommerfugl flyver også rundt i krattet. Håret mosaikguldsmed er her også. det er et rent slaraffenland af dyr. Ude på den anden side af enekrattet bliver landskabet igen lidt sletteagtigt, dog er der stadig lidt fugtigt.

Et af vores formål med at gå rundt her ved mosen, er at vi har hørt at der skal vokse flueblomst her. Mens jeg fjoller rundt efter en usynlig græshoppe, står Lone pludselig stille. “Hva’ er det her?” spørger hun – selvfølgelig – flueblomster i massevis.

Flueblomst

De ser ikke ud af meget, dér i græsset, men der er rigtig mange af dem. I Danmark vokser der kun nogle få flueblomster i Allindelille Fredskov, her ved Knisa Mosse vokser der masser.

Mens jeg ligger og forsøger at få en nogenlunde billede af flueblomster, så er den gal igen, Lone spørger: “hva’ er det?” Jeg taber både næse og mund, glemmer alt omkring mig, og stæser afsted uden at se hvor jeg løber. Det er sgu kongen jeg jager, kongen over alle sommerfugle, svalehalen. Den flakser uroligt rundt, sidder stille på slåenbuskene,  flyver op, videre, sidder, flyver. Det er umuligt at komme tæt på, det bliver til nogle skud på afstand, et enkelt mens den sidder på klipperne.

Min første levende svalehale

Den er meget flot, og stor, den største sommerfugl jeg har set. Det er en stor oplevelse at få den at se. Nu flyver den videre ud over selve mosen, der er vådt, så jeg må opgive at forfølge den. Ærgerligt at det ikke blev til et bedre billede.

Vi går videre, ud mod kysten. Vi når helt ud til kystvejen. Nu er det for sent at vende om, synes vi, så vi kan lige så godt fortsætte. Her er god vej at gå på, men det er også blevet meget varmt. Så sker det gu’ hjælpe mig igen, en ny svalehale flagrer rundt i de mange slangehoved inde på den anden side af hegnet.

Nektarsugende svalehale i slangehoved

Det går slet ikke, jeg må sætte al forsigtighed til side, og se at komme over hegnet. Det er simpelthen optur det her.

Du må undskylde, men et nærbillede skal der også med. Hvem ved hvornår jeg ser sådan en igen? Det er mange år siden de uddøde i Danmark.

Travlt optaget, stor, flot svalehale

Nå, der er nu også andre ting som tiltrækkes af slangehovedblomsternes nektaroverflod, en storplettet perlemorsommerfugl har også fundet dem.

Storplettet perlemorsommerfugl

Det er for i øvrigt her vi møder den sidste svalehale og  storplettet perlemorsommerfugl. Vi begiver os videre, selv om det er svært. Vi går rigtig længe på vejen, begynder at tvivle på om vi har mistet et sted vi skulle have haft drejet ind, men de røde stokke står stadig langs vejen. Endelig når vi hen til et kort, der fortæller at vi er på rette vej, nu skal vi ind over et hegn, og videre ind i land igen. Her møder vi disse smukke dyr.

Skotsk højlandskvæg

Det har været en lang, varm, men dejlig tur. Nu er det madtid, lidt sent, turen var længere end vi have regnet med. Der skal også lures lidt på sengen efter maden.

Nu er det tid til at finde et tømmested, så vi kan komme af med spildet. Der ligger en rasteplads med de faciliteter nede syd for Färjestaden, nærmere betegnet her så vi kører derned. Men det viser sig at der ikke er drikkevand, kun tømningsmulighed. Det er sent og vi har stadig en smule vand på tanken. Vi må bare finde et sted vi kan spise aftensmad og overnatte, det bliver her lidt nord for Gårdby, lidt inde i mellem fyrretræerne.

Det regner, klokken er kun 5, men jeg vågner alligevel, det trommer på taget, faktisk ret hyggeligt. Men jeg synes det regner meget, der står hurtigt store pytter udenfor, derfor beslutter jeg at køre lidt tættere på vejen. Vi holder ret langt inde i mellem træerne, det er ikke godt at vide om vi kan komme derfra hvis der bliver alt for vådt. Og så på hovedet i seng igen.

17 juni:

Vi står sent op, det regner stadig, det ses tydeligt på dagens morgenudsigt.

En våd morgenudsigt

Vi er længe om at komme afsted, vi sidder og hygger os i regnvejret med et par gode bøger, kaffe osv. Men vi mangler stadig vand så der må gøres noget. Vi kører først ud for at finde en vandkande, den kan vi fylde vand på med, den finder vi hos en handelsträdgård. Så kører vi til Färjestaden og leder, måske der kan fås drikkevand på en tankstation?, næ, ingen vandhaner. Vi kører forbi en kirke, pludselig slår det mig, der er altid vand på en kirkegård. Nu kan vi få alt det vand vi har brug for. Så har vi igen ingen mangler. Og vejret er efterhånden klaret en hel del op.

Vi skal finde et sted at spise frokost, det bliver ude ved Stora Alvaret, nærmere betegnet som du kan se på googlekortet lige her På kortet kan du se hvor øde her er.

Stora Alvaret, fladt og øde

Ind i mellem skinner solen, så er her både smukt og varmt. Vejkanten hvor vi holder er ret frodig, her middagsudsigt fra vinduet.

Flottere blomsterbed kan man ikke få

Efter måltidet går vi ud på selve alvaret, der må være noget at finde, selv om det ser øde ud. Og ja, nogle små nelliker står og lyser nede i græsset.

Bakkenellike 

Lidt sommerfugle er her også, okkergul randøje, blåfugle og så denne storplettet perlemorsommerfugl. Den sidder midt på en kokasse.

Storplettet perlemorsommerfugl på en pæn baggrund af kolort

Vi er nu kommet ret langt ind på alvaret, her er et ret fugtigt sted, der gror kæruld hist og her. Og sandelig, en af de mindste orkideer jeg har mødt, pukkellæbe. De ser ikke ud af meget dernede i græsset.

Pukkellæbe gemmer sig i græsset

Og sørme, her vokser også flueblomst.

Flueblomst

Samme sted finder Lone nogle af de fede – vibefedt. Her ser du hvordan lidt myrer og andre smådyr har ladet livet til blomstens gavn.

Døde usugede myrer og andre smådyr på lit de parade

Vi går tilbage mod husbilen, på vejen møder vi endnu en orkide, bakkegøgelilje.

Bakkegøgelilje

Det begynder at trække op til en ordentlig byge, så vi skynder os tilbage til bilen. Lidt torden får vi, men det afholder mig ikke fra en lur bag i bilen. Eftermiddagskaffen nydes samme sted inden vi kører over broen og forlader Öland for denne gang. Vi vil overnatte på Svinö, øen som ligger uden for Kalmar, lige hvor broen har landfæste. Her holder et par husbiler i forvejen. Vi finder en plads lige ved vandkanten ud mod Kalmarsund

se kortet her.

Vi spiser aftensmad og nyder aftenen med boglæsning og kaffedrikning.

Det larmer en del fra bilerne der kører over broen, men vi sover alligevel udmærket, vågner dog ret tidligt på grund af støjen.

18 juni:

Dagens morgenudsigt ser sådan her ud.

Diset udsigt over Kalmarsund

Det er noget diset, men klokken er også kun lidt over seks. Efter kaffe og morgenmad er det klaret noget op. Lige uden for vinduerne svømmer denne skallesluger forbi med sine ællinger. Ællingerne holder sig inde i mellem strandens sten, mens mor svømmer vagtsomt lidt ude i vandet.

Skalleslugermor

Vi bryder op, og starter hjemturen. Som udturen vælger vi færgen Helsingborg- Helsingør, så er vi stort set fri for motorvej. Turen hjem foregår uden de store udfordringer, og vi lander hjemme midt på eftermiddagen.

Download PDF

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *