Jyllandsturen – et par dage i og omkring Viborg inden hjemturen

Fortsættelse af historien her

1/9 2011

Morgenudsigten ser i dag sådan her ud:

Store Blåkilde ligger nede bag træerne på den anden side af asfaltvejen.

I dag vil vi til Viborg. Vi tager de små veje så turen går forbi ”Verdenskortet” i Klejtrup.

Her stopper vi og får en tår formiddagskaffe, men gider ikke gå ind og se selve kortet. Vi kører derfor videre. Vi kommer igennem en lille by ved navn Rødding. Lige efter byen er der en mindre sø. Her kan vi holde med udsigt over den, mens vi spiser frokost.

Så går det videre mod Viborg. Vi ender nede i Søndermarkskirken. Her hænger et stort, flot og meget smukt vægtæppe. Det er et ti meter langt, broderet billedvægtæppe. ”Hærvejstæpppet” kaldes det. Ved hjælp af 13 hovedmotiver og en lang række mindre motiver, beskriver det steder langs Hærvejen og deres historie.

Vi glaner lidt ved tæppet, som nok kunne have fået en lidt bedre placering. Det hænger i en længere, men alt for smal gang. Der er udmærket lys, men det havde været rart hvis man kunne se tæppet lidt på afstand.

Vi begiver os tilbage ad vejen mod bymidten. Vi finder en langtidsparkeringsplads tæt på Viborg Domkirke. Den går vi op til og ind i.

En domkirke der lige som Ribes, indeholder både gammelt, men især nyere udsmykninger. Væggene er fyldte med malerier af bibelshistorien, lige fra Edens Have til Opstandelsen.

Her er det vist Noa der modtager duen med oliegrenen, efter Syndfloden

Her alter og kor med farver og den syvarmede lysestage i forgrunden

Vel ude af domkirken går vi videre ud i byen. Først igennem ”Latinerhaven” et mindre haveanlæg med en lang historie. Fyldt med smukke blomster og gamle klippede træer. Lidt sommerfugle flyver også omkring, for eksempel denne admiral der hygger sig i verbenablomsterne

Strøget i Viborg er desværre en stor opgravning, det må være en dyr fornøjelse for byens handelsliv. Men vi går alligevel en tur fra ende til anden. Ikke så hyggeligt som Ribes handelsgader.

Efter et besøg i Løvbjerg på Koldingvej hvor vi får provianteret, leder vi lidt uden for byen, og ender med at finde en spise- og soveplads i Viborg Krat, en del af Viborg Plantage. Du kan se stedet på Googlemap her

Dagens etape (Historien fortsætter med en dag mere under kortet)

 

2/9 2011

Vi sover dejligt, der er utroligt fredeligt herude i skoven. Dagens morgenudsigt ser sådan ud:

Der er koldt i husbilen her til morgen, det er lykkedes os for første gang at løbe tør for strøm, så varmen er holdt op med at fungere. Det må der gøres noget ved, måske et ekstra batteri kan gøre det? Ellers må der investeres i solceller til taget.

Nå, solen er oppe så der bliver hurtigt varmt i bilen. Vi skal til husflidsmesse i Viborg i dag. Den går jeg let hen over her. Vi drikker eftermiddagskaffe sidst på dagen. Derefter begynder vi på hjemturen. Der er nogle timers kørsel foran os.

Herunder passerer vi Lillebæltsbroen, vel at mærke den gamle. Vi forsøger som altid at komme uden om motorvejene. En motorvej er ens uanset hvor i landet den ligger, synes vi.

 

En strækning må vi dog op på motorvejen, nemlig Storebæltsbroen.

Til sidst et kort over den samlede tur, der mangler dog første dag, hjemmefra og til Ribe, trackeren havde mistet strømmen inden vi drog hjemmefra.

[EPSB]

Læs om turen fra begyndelsen

ved at trykke her

 

 

[/EPSB]

 

Download PDF

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.