Jyllandsturen, Vadehavet – Blåvand – Varde Nord

Fortsættelse fra denne side

Traditionen tro starter dagen med at tage “dagens morgenudsigt”, i dag er den ud over det stille vadehav.

Det er igen lavvande, det har været højvande midt i nat. Højvande vil igen indtræffe ved elve- tolvtiden. Vi kan se at den gamle ebbevej slår et sving et stykke ude.  Hen ad nitiden går vi en tur ud på vaden, ud mod svinget. Ved strandkanten henne ved risgårdene, eller “slikgårdene” som de også kaldes, er der fyldt med masser af strandasters.

Smukke er de, som de står der i al deres pragt.

Yderst i slikgården vokser der kveller, også kaldet “salturt”.

Vi prøvede den på æggemaden i går, men det var ikke nogen særlig kulinarisk oplevelse, en urt man vist skal vende sig til for at nyde.

Længere ude på vaden er der rigtig mange fugle, de går og finder orm og lignende i havbunden. Der er kun få mm vand med enkelte lidt dybere pytter.

Der er mange måger, en hel del strandskader og andre vadefugle. Desværre er deres flugtafstand meget lang så nærbilleder bliver der ikke tale om. Men der er andre dyr som er lettere at komme tæt på.

For eksempel ovenstående lille krabbe, den længes vist efter at højvandet snart kommer, den virker noget træt.

Se en lille film af den her:

Og her godt oppe på formiddagen er vandet på vej, det kan vi se ved afmærkningsgrenene langs ebbevejen.

Læg mærke til grenen med den korte gren ved siden, vandet er nu nået ind til grenen en tak længere ude. Tyve minutter senere er vandet allerede forbi dobbeltgrenen.

Det er Låningsvejen til Mandø vi kan se ude i horisonten.

Nu er det tid til opbrud, her er ellers rigtigt dejligt, men vi skal videre. Først tilbage mod Ribe. Herunder vejen uden om byen, hen over de lave enge.

Vi kører nordpå, udenom Esbjerg. Da vi ikke gider motorveje, og  heller ikke vil igennem Varde, drejer vi væk fra hovedvejen lidt før motorvejen til Esbjerg krydser vores vej. Og ud af øjenkrogen ser jeg noget gulligt flagre inde i en lucernemark. Jeg tror det er en høsommerfugl, men desværre, det er “kun” en citronsommerfugl.

Smuk er den nu alligevel.

Da vi når op til engene omkring Varde Å, regner det.

Engene langs åen, her tæt ved dens udløb i Ho Bugt,  er meget flade, her kan vist kun høstes græs. Ho Bugt er den nordlige del af vadehavet. Vi drejer vestpå, ud mod Blåvand. Ud gennem Blåvand by. Byen er ikke noget at skrive hjem om, et rigtigt turiststed, tilsyneladende kun sovenier og ishuse. Med pludselig dukker Blåvand Fyr op i det fjerne.

Vi ender helt ude ved fyret, her er en stor parkeringsplads. Stort set alle biler har tyske nummerplader. Fra P-pladsen ser fyret sådan ud:

Vi ser tilbage hvor vi kom fra, inden vi begiver os ned på selve stranden.

Læg mærke til radarkuplerne ude i baggrunden, mon de stadig anvendes?

Nede på stranden blæser det en stiv vind fra sydøst. Sandet fyger henad stranden, men det er ret lunt, så det er faktisk behageligt at gå med bare fødder i vandkanten.

Og rigtig mange benytter sig af muligheden for en fodkøling, her på Jyllands vestligste punkt. Herunder ser vi mod syd, det er tydeligt at sandet driver hen ad stranden.

Vi spiser frokosten på parkeringspladsen inden vi kører tilbage igennem Blåvand. Midt i byen drejer vi nordpå. Op gennem Kallesmærsk hede, en del af Oksbøl militære øvelsesterræn.

Lyngen, der lige nu blomstrer på fuld knald, pynter så smukt på de golde sandklitter.

Lyngen kan udnyttes, selv her i blandt militære kampvogne og eksplosionerne fra deres granater. Flere steder står bistaderne hvorfra bierne samler den dejlige smagfulde lynghonning.

Grusvejen gennem Kallesmærsk hede er lang, herunder et vue ud mod kysten.

Endelig slutter grusvejen, den er vist mindst 10 kilometer lang. Vi fortsætter lidt mere nordpå og finder en rasteplads, men her må man skam ikke campere. Og vi gider ikke argumentere så her vil vi ikke tilbringe natten. Men vi kan da få vores eftermiddagskaffe, og en lille power nap på en times tid.

Her bor der også bier, de har rigtig travlt i lyngen.

Det er meget svært at finde en parkeringsplads hvor vi må overnatte. Mærkeligt, synes vi, når man må holde der om dagen, hvorfor så ikke om natten?? Derfor beslutter vi os for at køre lidt ind i landet, måske vi kan finde et sted derinde. Et sted som er mere gæstfrit end vesterhavskystens parkeringspladser er. Vi er lige ved at havne i et større autocampertræf, heldigvis finder vi et alternativ, en ganske almindelig rasteplads. Se den på Googlemap her


Vis stort kort

Stedet er fredeligt, men der bryder at helv.. tordenvejr løs i løbet af natten, godt det er asfalt vi holder på og ikke en eller anden blød græsmark. Regnen vælter ned, men vi sover ganske fortrinligt.

Dagens etape ses her:

Fortsætter her

Download PDF

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.