Kejserkåben valesina

Det måtte jo ske. Især i år hvor der er så mange kejserkåber alle vegne. I Lorup Skov mødte jeg i dag for første gang en “silver” kejserkåbe. Eller som nørderne siger: en kejserkåbe af typen valesina.

En kejserkåbehun af typen valesina

Hun manglede helt den røde farve som andre kejserkåber har. Det er en arvelig “defekt” som gør at nogle få procent, (max 10 procent) af kejserkåbehunnerne kommer til at se sådan ud.

Der var naturligvis, havde jeg nær sagt, også flere andre kejserkåber i skoven.

Kejserkåbehunnen sidder og hyggespiser i tidslen. Hannen har vist andre ting i hovedet

Det vrimler jo nærmest med dem alle vegne. Herover en han der vist havde glemt hvordan en kejserkåbe gør kur.

Download PDF

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *