Ölandstur september 2012

Efterårstur til Öland i september 2012

En hurtig beslutning ikke lang tid før afrejsen, ender med at vi drager af på endnu en tur til Öland. En ø på den svenske østkyst vi snart har besøgt mange gange, blot ikke på denne tid af året.

[GARD]

Søndag den 9 september:

Husbilen er pakket og klar, der skal blot lige flyttes det sidste indhold fra køleskabet. Så kan vi køre, det bliver ved titiden. Vi vælger Øresundsbron og er i Sverige efter en lille times kørsel. Et stop ved ”Lunds Domkyrka” er der planlagt med. Det viser sig at der er højmesse da vi ankommer klokken 11:30, og den slutter ikke før 12:30. Da er vores parkeringsbillet for længst udløbet. Vi må nemlig putte de sidste svenske mønter i automaten på Stortorget, for den vil slet ikke modtage betaling via kort.

Vi går lidt rundt om kirken, nyder det gode vejr, og livet i byen. Da vi igen havner ved bilen, er der en lang kø foran parkeringsbilletautomaten, der er andre end os som har stået og forsøgt sig med kort. Vi har lidt tid tilbage, så vi indtager frokosten her midt på Stortorget.

Vi finder ud til E22 igen og fortsætter op mod Kalmar, men allerede lige efter Fogdarp drejer vi fra mod højre. Vi kører ad de små veje ud mod Åhus. Vi vil besøge Pulken, der hvor der, som ved Hornborgasjön, er mange traner i foråret. (Læs om tranetur her.) Vi finder stedet, et meget fladt område. Men desværre må der ikke ”opsættes campingbiler och dyl i naturreservatet” så vi kører videre efter en kop kaffe og en lille middagslur bag i bilen. Vi gider ikke risikere at skulle diskutere med en eller anden opsynsmand. Her er ellers meget smukt, men parkeringspladsen er lille, og så med de restriktioner, her kommer vi nok ikke igen selv om der er mange traner i foråret.

Selv her i Sydsverige er der smalle broer, når vi kommer lidt væk fra de store veje.

Vi finder en anden plads i Camper Guiden, men det viser sig at den er vanskeligere at finde i virkeligheden end vi regner med. Vi kører forkert en del gange, men derved får vi så en masse nyt at se. Området her omkring Åhus er åbenbart et rigtigt grøntsagsområde. Vi kører langs den ene salatmark efter den anden. Iceberg, med små felter romainesalat, er, bortset fra de store kartoffelmarker, det dominerende. Efterfulgt af gulerødder og løg. Her vandes på fuld kraft, der står vandingsmaskiner overalt. Det er længe siden vi har set så mange grøntsagsmarker som her. En fryd for en gammel grøntsagsavler som mig.

Inden vi endelig finder vi frem til Tosteberga Ängsmarker, møder vi et par storke som står på en stubmark, sikkert nogle individer der indgår i Storkeprojektet her i Skåne.

Tosteberga Ängsmarker er et naturreservatet, her kan vi holde på parkeringspladsen inde under skovens træer. Her er fredeligt, kun nogle lystfiskere og en enkelt hundelufter kommer forbi.

Mandag den 10 september.

En lang, fredelig og mørk nat. Vi vågner sent, her er meget stille her ude i skoven. Efter kaffen fortsætter vi rejsen mod Öland.

Morgenmaden indtager vi tæt ved vandet på en rasteplads ved E22. Ved ellevetiden trænger vi til at få strukket benene. Vi drejer ind ved Hossmo Kyrka. En gammel kirke bygget af lokale sten, meget groft tilhugne. Der er desværre ikke åbent i kirken, så vi kan ikke komme ind i den.

Uden for står en stor klokkestabel hvori klokkerne hænger. Vi går lidt rundt på kirkegården og studerer de mange gravsten.

Videre mod Kalmar, over broen til Öland.

Denne gang drejer vi ind til turistkontoret. Vi får en masse brochurer om øen. De fleste handler desværre om at der skal sælges noget til turisterne. Vi skal ikke købe noget, hverken besøg i dyrepark eller forlystelser, blot nyde naturen og hvad vi ellers synes er interessant. Vi får imidlertid en lille folder om Verdensarven: Ölands Södra Odlingslandskab. Den beskriver flere steder vi normalt ikke ville have besøgt.

Så kører vi sydpå, ned ad den vestlige kystvej. Karlevistenen, står der på et skilt, den må vi se. Det viser sig, at det er en 1000 år gammel runesten rejst over en dansk vikingehøvding, “Sibbe den gode” hvis far hed Foldar,

Stenen står midt i en lucernemark, og i den flagrer en masse citromsommerfugle rundt i det pragtfulde solskinsvejr.

Vi spiser frokost på parkeringspladsen inden vi fortsætter ud midt på Stora Alvaret, ud ved Möcklemossen.

Nu er det tid til en afslapningsstund. En lille eftermiddagslur bag i bilen. Herefter er det tid til en gåtur ud på det golde alvar. Det er ved at være ret varmt så der er ingen grund til at tage trøjer på, t-shirt går fint. Umiddelbart ser her meget tørt og trist ud, men ved nærmere eftersyn dukker der masser af blomster op. Smalbægret ensian står ikke i mængder, men de er her.

Små vilde timian står og blomstrer på myretuerne

Her de smukke blålilla blomster lidt tættere på

Liden klokke står der hist og her

Gul snerre som er trykket noget af afgræsningen, men så er der til gengæld blomster i lige nu.

Hvid stenurt er allevegne, de står, nej de ligger, og lyser rødt i solen.

En enkelt har en forsinket blomsterstand.

Få øjentrøst kan vi også finde nede i mellem de visne græstotter

Men enebærbuskene, de flyder nærmest over af frugter, både de to år gamle næsten modne, og helt nye grønne.

 

Af insekter ser vi lidt guldsmede, formodentlig hedelibel.  Flere forskellige græshopper, men desværre ingen sommerfugle. Vi går helt ud til selve mosen, eller resterne af den, der er ikke meget vand tilbage i den, det er tørret væk.

Vi beslutter at blive her ved mosen til i morgen. Her holder allerede en svensk husbil på parkeringspladsen

Tirsdag 11 september

Vi vågner igen sent, gu’ ve’ hvorfor? Himlen er smuk her til morgen, det tegner til endnu en solskinsdag

Efter kaffen kører vi ud til Mörbylånge på Ölands vestkyst, og videre ned til Risingehamn. Her spiser vi morgenmaden med udsigt over Kalmarsund. Her på engene vokser hvad der først ser du som afgnavede knopurt, men det er i virkeligheden lav tidsel. De bliver aldrig højere.

lav tidsel

Vi fortsætter langs odlingskusten, her dyrkes hele Sveriges forbrug af brune bønner. Vi ser flere marker, det er ved at være høsttid. Nogle steder er bønnerne allerede bragt i hus, andre steder er de ved at samle planterne i skår, så høstmaskinen kan samle dem op.

Vi skal længere syd på. Derfor fortsætter vi langs kysten så længe vi kan. Ved Degerhamn må vi op igennem den hyggelige by. Igennem Södra Möckleby og videre sydpå. Vi når ned til Karl X Gustafs mur. En fem kilometer lang og over to meter høj mur, som går tværs over øens sydspids. Bygget i 1653 for at holde kongens dyr inde.  Se mere her

Syd for muren går en masse dyr og græsser. Her er både får og kvæg, mest de sorte angus, tror jeg det er. Her er både kvier og tyre, men også stude.

Vi kører helt ned til fyret på sydspidsen af Öland, Lange Jan kaldes det. På vejen mødes vi af dette syn

Her ved fyret er en lille udstilling om fuglene ved fyret, og fuglestationen samt en ”Sælkiggere” en kikkert som peger ud gennem et meget smalt vindue, ud mod en sten ude i vandet. Og der ligger sgu’ en sæl derude på stenen.

Ude på spidsen er en masse søfugle, men her er sandelig også sæler. Der ligger et par stykker ude på en sten langt ude i vandet. Mens vi ser ud på dem, dukker andre sæler op i vandet ved siden af. De to på stenen begynder at hyle lige som hunde. Ikke uden grund at nogen kalder sæler for sælhunde.

På vej nordpå igen, inden muren, får vi vores frokost. Imens kommer der en ordentlig regnbyge. Da vi når længere nordpå, så skinner solen igen fra en skyfri himmel. Ved Gammalsby drejer vi en tur ned til Gräsgårds Hamn, en lille havn hvor der sommetider kan købes fisk, blot ikke i dag.

Ved Hulterstad holder vi ind ved indgangen til Hulterstads alvar. Lige inde på alvaret er en stor muromkranset plads. Det var her hyrden i gamle dage samlede fårene om aftenen. Her vokser også den endemiske plante Ölandsmalurt eller Alvarmalurt. Endemisk betyder at planten kun findes dette ene sted, altså på Öland, ikke andre steder i verden.

Her vokser også enkelte engelskgræs, de fleste er afblomstret, men enkelte smiler smukt til os.

Sidst på dagen når vi frem til Stenåsa. Vi besøger naturbokhandeln.  Her er en guds velsignelse af naturbøger, de fleste på svensk, men også danske, og naturligvis engelsksprogede. Boghandlen ejes af ornitologerne i Sverige, så der er naturligvis mange fuglebøger. Jeg finder en lille bog om guldsmede, og en om græshopper.

Vi overnatter igen ude på alvaret, tæt ved forrige nats plads.

Her er blot endnu mere tørt og goldt. Klippen ligger blottet mange steder, resten er kun dækket af et meget tyndt lag jord. Alligevel vokser her blomster, ikke de store, men smukke er de alligevel. Bakketimian er her masser af, og de blomstrer smukt. Små aksærenspris lyser blåt i aftensolen. Lave slåenbuske står med masser af slåen på. Lone plukker en portion til gele.

Onsdag 12 september.

Det er lidt skyet her til morgen, men stadig lunt vejr. Det klarer imidlertid hurtigt op så vi igen i dag får dejligt solskin. Det er ikke uden grund at Öland kaldes for vindenes og solens ø. Om dagen blæser en konstant vind. Det er som om den har en særlig lyd herovre på øen, måske fordi den er konstant?

Mens vi drikker morgenkaffen flyver mindre flokke af traner forbi ude over alvarret. De skal nok snart ned mod Spanien.

I dag kører vi lidt længere nordpå, op til lige efter Norra Kvinneby. Her ligger Fröslunda Sjömark.  En sjömark er betegnelsen for de marker som ligger imellem havet og den dyrkede jord. Sjömarkerne bruges til afgræsning. Fröslunda Sjömark har været afgræsset i mere end 2000 år, hvert år. Vi parkerer ved den gamle bro, bygget af sandsten. Den går over Fröslundebækken. En bæk der afvander Möcklemossen. Der er nu ikke meget vand i den lige nu.

Vi vil helt ud til havet, så vi begynder at gå derud af. Der er vist kun knap 2 kilometer ud til stranden. Vi er de første i dag der går her, det vidner de mange spindelvæv om. Det første stykke er tæt bevokset, mest med slåenbuske iblandet lidt pil og birk. Slåenbuskene har også her masser af frugter.

Lidt længere ude begynder enebuskene at tage over. De har også masser af frugter, både de grønne fra i år, og de sorte fra sidste år. Landskabet åbner sig mere og mere. Her begynder også at være mange græshopper. Jeg tager en del billeder, har jo købt den bog om græshopper, så jeg må se om jeg kan få nogle af dem bestemt.

Efter de mange ener åbner landskabet sig endnu mere, nu domineres det af de lave potentillabuske. Lige her på overgangen vokser en plante som vi ikke ser hjemme i Danmark, den har nemlig været forbudt i mange år, hvorfor den blev næsten udryddet. Almindelig berberis, kaldes den ofte på dansk. Berberis vulgaris er dens botaniske navn. Den har værtsskifte med korn, så en svamp der angriber korn, sortrust, kan overleve i den tid der ikke er korn på markerne. Den er ikke længere forbudt at dyrke hjemme i Danmark, forbuddet blev ophævet i 1992 se mere her. Her på Öland står buskene med smukke røde bær.

Helt ude ved stranden vokser kun græs, lidt Ölandsmalurt, engelskgræs og lignende. Et par svaner svømmer ude i det stille lave vand. Nu er solen for alvor fremme, der er stort set ikke en sky på himlen. Det er rigtig varmt. Græshopperne spiller på deres små violiner på livet løs.

Vi vender snuden tilbage mod parkeringspladsen. Endelig dukker der andet liv op, en lille ildfugl letter og sætter sig derefter i en gul blomst. Jeg får lidt billeder af den.

Så flyver pludselig en guldsmed forbi. Jeg er heldig, den sætter sig i en høj ene. En smuk blå mosaikguldsmed er det, en hun.

Flere ildfugle dukker frem undervejs, og fremme ved bækken ser jeg en brun mosaikguldsmed, og mange af de blå hanner, som ivrigt forsvarer hver deres lille afsnit af bækken. Over os flyver en lille flok traner på den dybtblå himmel. Midt på stien sætter der sig pludselig en storplettet perlemorsommerfugl.

Det er ved at være middag, så vi beslutter at køre lidt videre og finde et sted at spise lidt mad. Efter et par timer, hvor af noget tid går med at lure bag i bilen, beslutter vi at forlade Öland for denne gang. Vi tanker lidt diesel i Färjestaden inden vi finder broen hjemad.

Vi kører over Nybro, videre til Emmaboda og i Rävemåla drejer vi lidt mod nord. Vi vil finde en overnatningsplads vi har set i Camperguiden. Men det er svært, vedledningen er meget upræcis. Vi havner alt for langt oppe, og må vende om. Ved Älmeboda beslutter jeg at forsøge med telefonens gps, det hjælper. Vi skal langt ud ad en meget smal vej. Over en elv ved et mindre kraftværk, og endelig havner vi langt ude i skoven. Nærmeste by hedder Vrångebo. Stedet kan du finde her

Her føles lidt indelukket, nu vi er vant til de åbne vidder på alvaret. Her er meget fredeligt, vi holder lidt væk fra vejen. Det er ikke meget trafik der er på den, så det bliver en meget stille aften. Ved sengetid er himlen så stjerneklar at det er længe siden jeg har set så smuk en nattehimmel.

Torsdag den 13 september

Det er koldt her til morgen, kun lige over fem grader udenfor, inde næsten det samme. Varmen må tændes, så her bliver hurtigt varmt, solen kigger også snart frem fra disen.

Nu kører vi blot hjemad, den lige vej, kun afbrudt af lidt kaffepauser.

Kommentarer