På tur i Norge og Sverige

Det var desværre ikke det bedste vejr til at møde livet i naturen i. Men lidt fik jeg dog set, mest almindeligheder, men også nye dyr jeg ikke har mødt før. Jeg taler om vores tur op til Dovrefjeldet og videre over til det allernordligste Värmland.

Turen op gennem Sverige forgik for det meste i regnvejr, i hvert fald fra Hallandsåsen og op til Tanum Hede. Derfor blev det muligt at møde denne herre.

Blåklokkemanden ser lidt betuttet ud, måske han også hellere havde set solen?

Tanum Hede er kendt for sine mange helleristninger. Vi har tidligere besøgt stedet, det er helt overvældende, fyldt med historier overleveret via billeder udhugget i klippen. Historier som er så gamle at man slet ikke kan forestille sig det. Historier som er mere end 3500 år gamle.

Aftryk af sko som er mere end 3500 år gamle, underligt at tænke på hvem der mon har tegnet dem.

Herover et par sko, og ser du godt efter er der også et skib på vej hen over klippen. Måske solens skib?

En af de planter jeg synes er mere set i Sverige end her i Danmark er øjentrøst. Hvilken øjentrøst der er tale om ved jeg ikke, men jeg synes den er en smuk lille plante, selvom den udnytter græsserne lidt. Denne her voksede ved en grusvej lidt syd for Halden.

Øjentrøst står mange steder i vejkanten i Sverige og Norge

Halden ligger få kilometer inde i Norge. En del kilometer længere inde i Norge, faktisk en hel del kilometer nord for Oslo, ved noget der hedder Leiersøen er der en lille rasteplads. Her havde det lokale vejvæsen gjort en masse insekter en stor tjeneste. Græsslåningen havde været lidt hårdhændet, flere birketræer i græsset havde fået en ordentlig en på goddagen. Det nød flere sommerfugle, hvepse og biller godt af.

Det hvide c, dagpåfugleøje, foran dagpåfugleøjet sidder sørgekåben med sammenklappede vinger. Der er også en del hvepse og et par fluer, samt en enkelt guldbasse som nyder træets safter

Der var også en sørgekåbe på besøg, den gad blot ikke sidde på træet for at blive fotograferet. Den fløj hen på kantstenen, her sad den og gjorde sig til.

Sørgekåben sidder her på granitten

Jeg har tidligere i år haft besøg af en hjemme i haven, dejligt at møde den igen.

Længere oppe i Gudsbrandsdalen, nær Otta, var jeg heldig at møde en jeg ikke har set før, nemlig en skoggräsfjäril, som den hedder på svensk. Skulle jeg oversætte navnet ville det blive skovrandøje, men det duer ikke, for det er en helt anden sommerfugl.  Det ender med at jeg må lære at bruge de systematiske benævnelser, her: Eribia ligea.

Eribia ligea, et godt brugt eksemplar

Køn er den ikke, men den har nok også haft et langt liv allerede, det slider på en.

Samme sted var der en det hvide c mere. Jeg ved ikke om det passer, men det er vist tæt på dens nordgrænse. Denne var nu ellers fit for fight selvom den havde et hak i den ene vinge.

Det hvide c, set ved Otta, noget oppe ad Gudbrandsdalen

Også lidt “norske” honningbier var der at finde i de smalbladede høgeurter.

En honningbi i høgeurten, den ser lidt mørk ud, måske en brun bi?

En af dem som der var mange af var gammaugler. Som herhjemme vrimlede de næsten alle vegne. Jeg så dem mange gange på turen. Her en i en gederams.

Gammaugle besøger gederamsen

På Dovrefjeldet vokser der mange fjeldbirk. De bliver ikke meget højere end et par meter.  Det giver landskabet et helt særlig præg.

Fjeldbirk med skyer lige over toppen

Vel fremme i Värmland, nærmere betegnet Branäsbjerget, åbenbarede denne udsigt sig

Udsigt fra toppen af Branäsbjerget, mod nord

En af de dage solen skinnede var der en smule liv i luften. For eksempel var det næsten som at få en hilsen hjemmefra at møde denne blå mosaikguldsmed hun som  lagde sine æg i mosset ved bjergbækkens bred.

Hun var så optaget af at lægge sine æg at hun slet ikke reagerede på den nærgående dansker med fotoaparatet

Der var sørme også en enkelt blåfugl deroppe på toppen.

Foranderlig blåfugl, nordlig type; Plebejus idas lapponicus

Nede i dalen, nede langs Klarelven der var der enkelte af de mere trivielle sommerfugle. For eksempel fløj der flere citronsommerfugle. De fik sig et måltid i elvens bredflora.

Her en hancitron der hygger sig i en høgeurt
Og her hunnen der æder i samme slags blomster

Der var også en del nældens takvinge og selvfølgelig, havde jeg nær sagt, gammaugler.

En dag var der besøg i Torsby. Ikke den mest sindsoprivende købstad. Coop havde en butik i byen, men helt ærligt, så var varerne bedre i deres søsterbutik ude i Värmlands øde, Sysslebäk.

Men Torsby havde en smuk Hembygdsgaard.

En hovedbygning til en større gård. Bemærk at den er i to etager, der var plads til gildesal
En ladebygning, se stigen der står foran

Så skal vi en tur nordpå igen, denne gang til et af Klarelvens midlertidige stop, på dens vej ned gennem Sverige. Her er det ved kraftværket Höjles, den ligger efter den første dam efter grænsen til Norge.

Kræftværksdæmningen set fra den tørre side.

Toppen af dæmningen ligger 308 moh. Dæmningen er 400 m lang. Vandet har en faldhøjde på 88 m. Og der kan passere 170 kubikmeter vand i sekundet. Det giver en samlet elproduktion på 530 millioner kilowatt om året.

Sådan ser elven ud på den del hvor vandet sjældent kommer, ca 80 meter under vandoverfladen på modsatte side af dæmningen

Længere nede ad elven er der heldigvis mere drøn på vandet, det skyldes del at vandet fra kraftværket kommer ud længere nede, dels at der er andre elve der løber sammen med Klarelven.

Vandet bruser ned over sten og lignende i Klarelven
Download PDF

Kommentarer

One thought on “På tur i Norge og Sverige

  1. Hej Palle. Fantastiske billeder. Jeg håber, at jeg selv får mulighed for at opleve sådan en tur deroppe nordpå engang. Storslående.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *