Rentvandsjældenheder

Det er rigtigt nok, det er en sæson med rekorder og nyheder, det skrev jeg allerede her og det fortsætter til tilsyneladende. I dag var der først ham her:

Almindelig flodguldsmed

Den hedder almindelig, men er der noget den ikke er, så er det almindelig. Den lever vist kun to steder i Danmark, her ved Susåen, hvor jeg fandt ham herover tæt ved, og så omkring Gudenåen i Jylland. Han sad bare der på et ahornblad  lige ved parkeringspladsen ved Suserup Skov. Det er første gang jeg møder sådan en.

Danmarks Miljø Undersøgelser siger at almindelig flodguldsmed er næsten truet. Det betyder at han er tæt på at være sårbar. Det skyldes at udbredelsen er svundet kraftigt ind de sidste 20-30 år, den har tidligere været til at finde i Nordsjælland større søer, som for eksempel Furesø, Buresø og Bastrup sø, men der er den ikke længere.

Almindelig flodguldsmed er det man kalder en rentvandsguldsmed. Det samme kan siges om den næste jeg mødte få minutter senere:

En spidsplettet libel

Faktisk så var der to, ikke langt fra hinanden, spidsplettet libel er deres navn. Den art har jeg til gengæld mødt flere gange de sidste år. Se mere i gallerierne over guldsmede og en beskrivelse af blandt andet deres sjældenhed her

Download PDF

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.