Foråret sniger sig frem

 

Foråret er på vej, det er det jo næsten altid på denne tid af året.

Pilen har mange steder smidt hylsteret over de nye gæslinger, der går dog nok nogle uger før gæslingerne bliver gule.

Hasselbuskene, de er allerede begyndt at blomstre.

Herover er det haslens hunblomster der titter frem fra knoppen.

Hanblomsterne, de er lidt mere pralende, med de skal også kunne sprede så mange pollen i luften, at der er chance for at enkelte lander på andre hasselbuskes hunblomster.

I skoven er det stadig muligt at finde lidt skovsyre, de holder sig grønne hele året. Kend dem på de små hjerteformede blade.

Nu når solen kigger frem, så kommer de første myrer sørme også ud for at slikke lidt solskin.

Og på sydskråninger, der kan du være heldig allerede at finde følfod som står og lyser gult i solen.

Kommentarer