Fortsættelse her fra
Charyn Canyon – Almaty – Silkevejen
3 september
Det har blæst lidt i nat, ellers ikke noget vi har været vant til på turen. Men temperaturen er 22 her til morgen. Vi holder faktisk nu det tætteste vi kommer på grænsen til Kina, der er kun ca 150 kilometer derhen.
Vi har fået udsættelse på afhentning af passene til i morgen, heldigvis. Det tager seks timer at køre til Almaty, vejen er ikke god derind.
Vi går en tur ned i gennem slugten, vejen går nedad hele tiden. Her er meget storslået, de røde eroderede klipper står lodret op langs siderne af slugten. Der er langt ned til hvor floden løber. En god times gang. Hele tiden nye indtryk, og højere klipper for hvert sving grusvejen tager.
Helt nede møder vi et meget særpræget syn. Bestemt ikke kønt, langt fra. En eller anden kazakh har åbenbart bestukket sig til, at få lov til at drive restaurant og gæstehuse hernede. Og gyseligt er det, passer slet ikke ind i den storslåede natur som ellers er her. Det er usbekere der bygger, de er gode til den slags, får jeg at vide.
Men nede ved floden er der smukt
En lille samling billeder fra canyonen
Tryk på billederne for at se dem i stort
Vi går tilbage igen, lige i middagsheden, der er nok imellem 40 og 50 grader varmt, måske mere, hernede. Opturen tager over halvanden time, og mere vand end vi har med. Køleskabet bliver overfaldet da vi kommer op.
Ved aftenstid vandrer jeg en tur ud hvor man kan se slugten fra oven af. Det er ikke så anstrengende en tur som den i formiddags.
Vi får også en regnbyge, noget som er sjældent her på denne årstid. Her er ellers så tørt at en skive franskbrød er tør så den knaser i kanten, inden man får lagt osten på.
4 september
Vi forlader Charyn Canyon tidligt, vi skal tilbage til Almaty og hente passene. Vejen væk fra slugten er nogen steder sådan her
Ikke langt fra slugten finder vi vand og får fyldt beholdningerne op.
De to betonsten er beregnet til at stå på, når man vasker hænder.
Vi stopper i Shelek , byen med bazaren vi tidligere var i.
Her spiser vi shashlyk, det er marineret lammekød grillstegt ved gaden, over brændekul, og med brød til. Kullet fremstilles i den lille ovn der står i enden af “grillen”. Shashlyk smager bare himmelsk, og så koster det stort set ingen ting.
Der bliver også handlet lidt, blandt andet forskellige fejekoste fremstillet af strå.
Undervejs mod Almaty, efter nogle få forgæves forsøg, lykkes det at finde en tankstation med diesel, så nu har alle fulde tanke. Andre har ikke den slags problemer
Endelig ved 19.00 tiden får vi vores pas med registreringsbevis i tilbage. Men det har ikke været let for gruppens ledelse at få fat i dem, så frustrationerne er store. Der har siden starten af turen været lidt gnidninger imellem de to initiativtagene vogne, og enkelte fra resten af gruppen. Det bryder nu ud i lys lue. Vi hører et meget pinligt, højlydt og infantilt skænderi ude fra parkeringspladsen.
Vi overnatter her
5 september
Hold da op en møgnat, parkeringspladsen vi er havnet på så meget fredelig ud da vi ankom i går. Men her samles byens ungdom for at feste om aftenen. Der var musiklarm de første mange timer, så en kort pause på et par timer, inden der skulle vaskes gade, plus andre larmende maskiner.
Da det bliver lyst dukker politiet op. Nogen af os skal flytte bilerne, der skal være en eller anden event her på pladsen. Det ender med at vi kører hen på en anden p-plads, der hvor vi før har overnattet. De to vogne med initiativtagerne er i mellemtiden draget af uden at sige farvel eller andet, de har simpelthen forladt os. Det eneste de har efterladt er lidt rester fra en smadret baglygte.
Begge de to gasadaptere der er medbragt, og som gør at vi kan få gas på vores gasflasker, har de taget med sig. Medicinen er ligeledes væk, det samme er en hjertestarter som vi har lånt hjemme. (Vi har i gruppen en som tager hjertemedicin) En meget ubehagelig situation vi er bragt i. Efter et kort morgenmøde er vi imidlertid enige om at vi vil fortsætte turen som planlagt og få det bedste ud af den.
I dag er der bestilt en Grand City Tour i Almaty, også en begivenhed jeg har ofret en del tid på Efter lidt besvær, som vanligt herovre, lykkedes det at få touren i gang.
Det bliver lidt dyrere end jeg oprindeligt har fået oplyst, fordi vi nu kun er 8 personer. En sød guide, Dina, holder os i snor hele dagen. Hun taler perfekt engelsk. En fra gruppen oversætter så de af os som ikke kan sprog får det hele med.
Vi besøger den dejlig kølige Paniflov Park, det er allerede meget varmt i byen, så her er dejligt svalt. I parken ligger blandt andet den ortodokse kirke, eller det er faktisk “Den Hellige Opstandelses Katedral”. Vi er heldige, et bryllup er i gang. Så vi nyder den smukke sang, og de indviklede ritualer. Katedralen er verdens anden største træbygning, den har modstået flere store jordskælv i byen. Den er bygget af de særlige Tian Shangrantræer som kun vokser i Tian Shan-bjergkæden syd for byen.
Udenfor katedralen ser vi tiggere, de første her i Kazakhstan
Vi ser mindesmærker over diverse krige. Den i Afghanistan er de ikke stolte af, det var i sovjettiden, derfor den forreste kazakhiske soldats lidt nedtrykte holdning.
Så går vi hen til Green Market, som ligger et par gader nedenfor parken. Byen er faktisk op og ned, for den ligger på foden af Tian Shanbjergkæden. Ned er væk fra bjergene.
Green Market er et rigtig asiatisk marked. Her er kød, mange specielle krydderier, alt muligt tørret frugt. Fantastiske nødder af forskellig slags. Ja alt man kan ønske sig, selv lammehoveder, og så hestekød i lange baner, osv.
Kødet er af meget høj kvalitet, det er her de mest velhavende handler deres kød. Vi ser flotte udskæringer af svinekød, kød som er så flot at vi aldrig ser det hjemme i Danmark.
Vi handler lidt krydderier, tørret frugt og nødder, og snyder os til nogle billeder.
Mere bustur rundt i byen, og derefter op til mudderdæmningen ved Medeu isstadion, som ligger oppe i 1.700 moh bag byen, byen ligger i 5-600 moh. Ikke at dæmningen er lavet af mudder, men den ligger der for at beskytte byen mod mudderskred. Den har allerede bevist sin effekt en gang i de 40 år den har ligget der.
Derefter kører vi op på Kok-Tobe, et udsigtspunkt hvor der er en mindre udgave af dyrehavsbakken, samt lidt zoo. Her er et kunstværk forestillende The Beatles.
I en restaurant, formet som en stor yurt, spiser vi en fantastisk kazakhmiddag. Middagen er med i touren. Hest, og lam, diverse tilbehør, grønt, friturekogte brødting osv. Der bæres hele tiden nye specialiteter ind. Vi bliver stopmætte af de mange retter.
Herunder er det en meget brugt ret, som vi tidligere har fået i forskellige udgaver, kogte dejposer med kødfyld, dertil noget stærkt sauce.
Derefter ud til udsigten over byen og fotografere. Det er tydeligt at byen er fyldt med smog, en evig dis hænger over den. vi står ca 700 meter over byen.
Tilbage ved bilerne tager vi afsked med vores guide. Hun når lige at se vores biler. Så giver hun nogle gode tips så vi altid kan skaffe diesel, og siger at vi bare kan kontakte hende hvis vi får brug for hjælp.
Så kører vi ud af byen, ud igennem den tætte trafik, som er et helvede at befinde sig i, det er fredag eftermiddag og myldretid. Kazakhere kører bil som om der ingen trafikregler findes. Men der er en masse uskrevne regler. Man giver plads for dem som vil svinge til venstre, lukker folk ind fra sideveje osv. Men en vej opmærket til to baner, den får let fire, hvis der er plads, og det er der bare lakken lige kan undgå at blive skrammet. 25 kilometer i første gear, få gange op i andet, før vi er ude af det værste.
Lidt uden for byen, ikke langt fra Oshkonyr, finder vi en P-plads at overnatte på. Fremover kører vi nærmere Danmark hver eneste dag.
6 september
En dejlig rolig nat har det været. Vi skal ha’ en køredag i dag, dem får vi nok en del af fremover. Vi skal følge den gamle silkevej den næste uge eller to. Først igennem noget frodigt land, her dyrkes en del kål ser det ud til. Vandet ved hjælp af overrisling naturligvis. Der er ligger en vandkanal af beton langs trærækken.
Men landskabet bliver hurtigt til steppe som vi efterhånden er vant til. Steppe med heste, fåre- og kvægflokke som går frit omkring. Nogen steder er der folk som samler brænde fra vejens læhegn.
I en politikontrol må vi stoppe, for vi har valgt den forkerte vejbane på vejen igennem kontrolstedet. Vi slipper for videre tiltale, da den flinke betjent hører hvor vi kommer fra og hvor vi skal hen.
Herefter finder vi en tankstation som har diesel, så vi får fyldt helt op. Her i Kazakhstan, og for den sagsskyld også i Rusland, får man ikke selv lov til at tanke, det gør en tankpasser. Ham her fylder helt til randen, venter pænt til skummet har lagt sig, så kommer der et par dråber mere i, det er dårligt låget kan komme på. Han ved godt, at det kun er nogle få tankstationer længere fremme, der har diesel.
Vi fortsætter tæt op langs grænsen til Kirgisistan. I en by der ligger lige på grænsen, Korday, stopper vi for at besøge et marked. Vi er blevet anbefalet at besøge det hjemmefra.
Desværre er der ikke mange som har deres butik åbnet. Måske fordi det er lørdag? Det er i hvert fald en søvnig dag, selv hyrderne sover på æslerne lidt længere fremme.
Da vi kommer videre ud af vejen bliver vi stoppet af fire betjente. Efter en længere alvorlig snak, får jeg en vandmelon. Jeg lærer betjenten at sige: ”vandmelon”. Han hopper ud af bilen igen og finder en melon mere frem fra politibilens bagagerum. Den giver han til en anden i gruppen, mens han siger: “vandmelon”, med et stort bredt smil.
Ved syttentiden finder vi en plads bag læhegnet langs vejen, her kan vi overnatte. Sikke et sted, her vokser hampplanterne vildt. Det er bare at plukke, hvis man vil ha’ sig en pibe pot. Noget af steppen er afslået til hø. Måske hestene går og småginer det meste af vinteren?
Vejret er ikke så godt længere, der kommer flere vindbyger fyldt med steppestøv.
Vindheksene ruller hen over jorden, der er rigtig cowboystemning, ryttere til hest har vi nu også set flere af i dag.
Inden vi går i seng er vejret igen stille og temperaturen er faldet til 25 grader. Cikaderne synger højlydt ude i natten. Vi føler os lidt henførte til troperne, vi har ikke hørt dem før på denne tur.
7 september
Først lidt dårlig vej, så en hel del god vej. Vi når frem til byen Taraz, og får tanket diesel igen. Tilsyneladende er dieselkrisen ovre, de har det på mange tankstationer her. Undervejs lykkes det at blive stoppet i to politikontroller. De vil blot se kørekort, og er meget flinke, men vi får ingen meloner.
Lige efter Taraz besøger vi Aisha Bibi’s mausolæum.
Et mausoleum bygget for mange år siden, ca 1050, over en ung kvinde af hendes mand. De nåede kun lige at blive gift, inden hun døde af et slangebid. En meget trist kærlighedshistorie. Hvilket betyder at mange nygifte besøger stedet for, at få del i den kærlighed som hviler over stedet.
Her møder vi en flok kazakher, de er nysgerrige og vil vide en masse om os. Heldigvis har de en guide med som kan engelsk. Hun får vores historie. De er overraskede over at vi besøger deres land, og kender historien om Aisha. Inden vi forlader stedet, skal vi fotograferes sammen med hele flokken. Både de og vi har fået lidt ekstra ud af besøget her.
Vi fortsætter videre mod Shymkent. Undervejs finder vi et sted ude ad en sidevej, på en mark ikke langt fra den lille by Petrovka. Her kan vi overnatte i fred og ro, væk fra støjen på den store vej.
Tryk på linket under kortet for at se det i stort format. Der kan også zoomes på kortet, så er det nemt at se hvor i verden vi er.
8 september
Det er koldt her til morgen, kun 5 grader. Det skyldes nok at vi holder i over 1.000 moh. Men solen skinner, så det tegner til en dejlig dag igen. Først skal vi til Shymkent, derefter nordvest på. Shymkent er det sydligste vi kommer på denne tur.
Undervejs finder vi en god gammeldags vandpumpe midt i en lille by, Tastumsyk, her får vi vand på alle tanke. Pumpen skal spædes lidt før den virker, det hjælper en lokal kvinde med. En flaske står klar til det samme. Vi husker at fylde den da vi er færdige.
I en af de næste byer der hedder Zhaskeshu, stopper vi for at købe æbler, der er mange æbleboder her. Men lige netop denne bod har også nybagte brød med løg og kød i. Bagt i en lerovn som står ved siden af boden. Den er varm endnu, så det er friskbagt.
Efter endt handel, tre kroner pr brød, bliver vi inviteret på te inde i privaten. Her er meget flot inde, alt er fint og smukt at se på. Konen er meget stolt af sine nerier der står midt i gården. Her er også et stort valnøddetræ, med store valnødder på. De lægger stor vægt på at de er usbekere, ikke kazakhere. De har tre børn, to drenge og en pige. Og så er der også et barnebarn på under et år.
Efter tedrikningen fortsætter vi ud af vejen. Nu er den ikke god længere, mange kilometer jordvej, ind i mellem lidt meget bulet asfalt.
Vi når frem til Shymkent
Her i byen transporterer man sine varer så godt man kan. Vi ser både biler med brædder på taget, men også denne med en masse jernrør.
Efter Shymkent er vejen fortsat dårlig, men ind i mellem er den nu også helt fin. På en rasteplads hvor vi holder middagspause dukker en herrer op, giver hånd, det gør man her, også til politiet. Han skal lige høre hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Så skal han have taget et billede hvor han står sammen med os. Og ender med at forære os en flaske af den lokale vinbryg. Han får en autentisk Carlsberg, Sort guld. Carlsberg kender han, så at den er direkte fra Danmark, er stort for ham.
Her spiser vi vores brød med kød i, de er lune endnu.
Tæt på Turkestan begynder der at dukke marker op med bomuld, høsten er så småt i gang.
Vi finder frem til Khodja Ahmed Yasauwi’s mausolæum. En stor helligdom i den muslimske verden. Nogen hævder det er den næst vigtigste efter Mekka. Det er varmt da vi ankommer, omkring de 35 grader, så vi udsætter besøget derinde til i morgen tidlig.
Det viser sig at være en god ide, naboerne giver velvilligt plads for vores stole og borde, så vi kan sidde i skygge og spise. Og de serverer kazakhmad for os, vi er efterhånden godt bekendt med hvordan sådan noget gribes an. Vi hygger med maden, og ”snakker” med folkene her omkring.
De er interesserede i vores tur, vores biler osv. De får lov at se det hele, vi udveksler gaver i stor stil, og betaler rigeligt for maden, det er alligevel billigt. Selvom vi giver næsten dobbelt pris af hvad konen beder om, slipper vi med omkring 17,- dkr per person. Vi udveksler lidt gaver, frem og tilbage. Som sædvanligt er de lokale folk gavmilde og meget søde.
Det lykkes kun at blive stoppet af politiet to gange i dag. De er bare nysgerrige på hvad vi er for nogen, så får vi lov til at køre igen.
Her lige et billede af den moske vi skal ind i morgen.
Det er som om vi får flere oplevelser med den lokale befolkning end tidligere. Måske det skyldes alle de problemer med passene, det har været stressende for flere af deltagerne på turen. Nogen gik nærmest i panik når der dukkede uventede problemer op. Nu hvor det er lagt bag os, har vi fået en meget bedre stemning i gruppen. Folk er ikke trykkede længere, men åbner op for de oplevelser vi møder. Dagene siden Almaty har været langt hyggeligere end tidligere. Snakken er mere åben og ligefrem. Her er nu et rigtigt godt sammenhold, og en venlig, glad tone.
Vi overnatter her
Fortsættes her