Frankrig 2017 del 2

Fortsættelse af Sydfrankrig 2017

17 marts – fredag

Vi får endnu engang tømt tanke, og fyldt vand på, det hele er gratis her i Gournay en Bray.

Nu fortsætter turen mod Mortain, en by vi har besøgt før. Vi nyder at vi kører igennem foråret. I flere haver står de flotte kamelia og blomstrer. De fleste er højrøde, det er flotte buske. Køerne er kommet ud på markerne mange steder. Græsset er ikke bare grønt her, det er langt.

Vi er fremme i Mortain lidt før 14.00. Vi har besluttet at her tager vi to overnatninger. Resten af dagen slapper vi af, i morgen vil vi gå tur. Vejret er stadig lunt og lækkert, bemærk herren med korte bukser på nedenstående billede.

18 marts – lørdag

Det regner, en fin regn, ikke voldsomt. Vi skal have en slappeafdag. Sidst på formiddagen er regnen næsten stoppet, så nu vil vi gå en tur. Det er fortrinsvis ”Le Petit Cascade” vi vil besøge. En smukt lille vandfald som byen er berømt for.

Da vi kommer frem gennem den smalle slugt, er der to unge fyre der står og fisker. De fortrækker imidlertid hurtigt da jeg sætter kamera op. Der er noget mere vand i cascaden, end sidst vi så den, dengang var det også sommer. Jeg tager en del foto af vandfaldet inden vi drager videre.

19 marts

Regnen er stoppet helt, men det er stadig ret overskyet. Vi kører ned mod Carnag, som ligger helt ude ved vestkysten af Bretagne. Vi ser endnu flere kameliaer som blomstrer i fuldt flor, nogle er endda ved at tabe kronbladene.

Vi ser en enkelt græsmark, hvor de er begyndt at høste slet fra. Masser af køer græsser på andre marker. En enkelt rapsmark er nået så langt at dens første blomster er sprunget ud, det sker normalt hjemme hen i slutningen af april, eller begyndelse af maj.

Vi ser også masser af mimoser der står og blomstrer, både i haverne, men også i tilfældige hegn mm. De dufter helt vidunderligt, vi plukker en enkelt gren til at pynte i bilen med.

Vi når frem til Carnag i solskin, kun lidt skyer er på himlen. Den er ikke koldt, omkring 16 grader. Vi går tur og ser endnu engang på de mange sten, som er rejst i lange rækker for meget længe siden.

Vi har lidt besvær med at finde et sted at overnatte. Det første forsøg er negativt, ingen pladser til os. Det andet alternativ, er ok, bortset fra at pladsen skråner meget, end ikke kiler ville kunne rette op på det. Endelig finder vi en kedelig plads ved et supermarked.

 20 marts – mandag

Vi kører tidligt afsted, får lige tanket ”Gasole” på tanken overfor. Kursen er sat mod loirefloden, lidt øst for Nantes. Vi er fremme ved floden ved middagstid, så vi beslutter at køre lidt videre, så vi kan nå til Oradour sur Glane – der er næste mål – allerede i morgen.

Vi finder en plads at overnatte på i en lille by der hedder La Chapelle- Saint- Laurent. Det er ikke forår længere, det er overskyet og ret koldt, kun omkring de 10 grader. Vi går alligevel en kort tur i byen. Her er ikke mange butikker, en bager, en tank og en pizzasælger på torvet.

21 marts

Det regner – meget, så vi skynder os at få tømt tanke, og fyldt vand på. Og begiver os så i retning af Oradur syr Glane. Det regner hele vejen, vi er fremme lidt over middag.

Det regner stadig, så det bliver en eftermiddag i bilens lune varme. Ude er det kun 8 grader.

22 marts -onsdag

Det er en meget bevægende oplevelse at vandre rundt i en ruin. Især når ruinen er en hel by. En by hvis 642 indbyggere alle mistede livet på en formiddag.Tyske SS-soldater samlede alle indbyggere i byen.

Mænd blev adskilt fra kvinder og børn. Mændene blev i grupper sendt ind i forskellige gårde og lader. Der sidder plader på de huse de blev myrdet i. Først skudt, dernæst brændt, dem som ikke døde af skuddene, døde i ilden.

Men værst – at se ind i en kirke som blev byens kvinder og børns sidste minutter. Først myrdet eller lemlæstet af eksplosiver,  overlevende brændte ihjel i en hede så voldsom, at kirkens klokke smeltede sammen til en bronzeklump.

Oradur syr Glane er ikke et sted, der lige med det samme forlader vores hukommelse. Byen ligger som en evig påmindelse af os menneskers indbyggede ondskab. En ondskab som vi ser igen og igen. Det er lidt svært at komme videre efter sådan et besøg. Desværre kan det opleves mange steder, mindesmærker over det samme tema -mennesker der myrder andre mennesker på grusommeste vis.

Ikke desto mindre fortsætter vi mod syd, ned mod St Emilion, en lille by ikke langt fra Bordeaux. Solen var lidt fremme i Oradur, det var bare lidt svært at se den. Men her mod syd er den tydelig, selvom der er lidt skyer på himlen. De sidste 10 kilometer går igennem vinmarker, den ene vinstok efter den anden, så langt øjet rækker. Den ene vingård efter den anden, langs vejen det sidste stykke. Og det er tydeligt at vin betyder rigdom.

23 marts

Det regner lidt i løbet af natten. I dag går turen over i byen, der er lidt huller i skyerne, alligevel fortryder vi at paraplyen er efterladt i bilen. Det drypper lidt ind i mellem. Byen vågner mens vi går i gennem den. Det er en smuk by som er præget af mange vinforretninger.

Der er smalle gader, små stier der går ned mod den del af byen, som ligger i bunden af slugten.

Vi ender på et tidspunkt i en slags klostergård, og opdager en bagvej ind i byens store kirke. I modsætning til andre franske kirker vi har forsøgt at besøge, er denne åben.

Vi handler lidt på vejen tilbage til bilen. Derefter drager vi af mod Bassin d’Aracachon. Et sted noget vest og lidt syd for Bordeaux. Her ligger et naturreservat ude ved kysten som vi slår os ned ved, Parc Ornithologique, hedder stedet.

Det koster lidt at komme ind, men så har vi også en meget lang gåtur foran os. Vi ser storke, hejrer af forskellig slags, sumpbæver er vi lige ved at falde over.

Ænder og andre svømmefugle er her også mange af. Alle dyr lever frit og kommer her af egen fri vilje, der fodres ikke, de lever her på naturens præmisser. En dejlig eftermiddag bliver det til, selvom fødderne er trætte da vi er kommet hele vejen rundt i reservatet.

I øvrigt har birketræerne her fuldt udfoldede lysegrønne blade.

Fortsættes

 

Kommentarer