Ishavsturen – del to
Ishavsturen del et findes her
13 juli
Vi vågner til skyer der driver omkring vores hoveder. Vi holder i ca 700moh, så håbet er at skyerne letter når vi kommer længere ned.
Men det gør de ikke, det regner en del på vejen ned, så udsigt er der ikke meget af.
Vi finder diesel i Bjerkvik til 13,08 Nok/l, næsten samme pris som i Sverige. Derefter er retningen sat mod ”Å i Lofoten”. Å ligger så langt ud man kan køre på Lofoten. Undervejs derud klarer vejret op, og solen skinner. Her er meget smukt, et fantastisk landskab.
Vejen er flot – for det meste.
Men ind imellem er den meget smal. Især de sidste 20-30 kilometer er ofte med kun et spor, så vi må holde på små pladser for at modkørende kan passere.
Et sted ser vi et eksempel på at danske direktører ikke skal begive sig ud i egen bil, når de ikke har chaufføren med. Fruen til BMW’ens ”chauffør” må ud og stå i vejkanten, så han ikke kører af vejen selv om der er masser af plads til at køre frem.
Vi når frem med skyer hængende over hovedet igen.
Vejen ender i en stor parkeringsplads på den anden side af en tunnel. Som så mange andre har gjort, slår vi os ned på den. Overfor ligger der en større torskehovedtørreplads.
Lugten skal man lige vænne sig til. Køb en pose tørfisk (angmasetter) til hunden, stik snuden ned i den, og du har duften af Å.
14 juli
En forholdsvis rolig nat, kun en helikopter der hang over pladsen et kvarter omkring ved firetiden forstyrrede søvnen. Vi går ind i Å by.
By er så meget sagt, mest et museum. Der er imidlertid også en del udlejningshuse og et par restauranter. De serverer naturligvis fisk.
Vi køber adgangsbillet til diverse museumshuse der ligger i den lille by. Vi ser bygningen med fiskeredskaber, fiskebåde osv. Det var stort set kun nøddeskaller de tog ud på havet med. Fiskeriet efter torsk og sej foregik med langliner.
Trankogeriet får vi også set. Nu forstår vi bedre hvorfor torskelevertran smager så afskyeligt. En film demonsterer hvad trannet kan bruges til. Imprægnering af træ, som brændsel i lamper og så som kosttilskud.
Smedjen, postkontoret og bageren får også et besøg.
Lige før middag begiver vi os tilbage mod fastlandet. Heldigvis er trafikken ikke nær så slem som i går. Det går rimeligt smertefrit at komme igennem de smalle veje mod Svovlvær, se første del af turen herunder:
. Ind imellem holder vi en længere pause. Det er umuligt at overhale, vejene snor sig hele tiden. Og mange autocampere som nok burde lade være med at køre ud, trækker lange køer efter sig. Når vi når sådan en kø, finder vi den første den bedste p-plads. Temperamentet er ikke til 60km/t hvor der må køres 80.
Ved Fiskefjord finder vi en oplagsplads vi kan overnatte på. På en grusplads lidt højere oppe, holder en anden husbil. Det ender med at vi i alt holder tre husbiler og en campingvogn på pladsen.
15 juli
Vi forlader efter nogle kilometer Lofoten.Undervejs møder vi lidt mindepladser fra 2’den verdenskrig. Blandt andet denne lige før Bjerkvik, som fortæller om de kvaler polske, britiske, franske og norske styrker gav den tyske invasionshær i 1940.
Den franske fremmedlegion har fornylig været forbi med flag.
Vi holder pause i Bjerkvik og får handlet det nødvendige.
Øl har vi heldigvis sørget for at have med hjemmefra. Prisen er også lidt høj, ca 60-65 Nok/l = ca 50 dkr/liter
Derefter fortsætter vi op ad E6 mod nord. Vi har en aftale i morgen i Sjøvegan, der ligger under 100km nord på, så vi har god tid. Derfor slår vi os ned for natten højt oppe på fjeldet. Vejen herop er meget smuk, bratte fjeldsider med mange små vandfald der styrter ud over siden, rejser sig langs dalen vi kører igennem.
16 juli
Dagen starter med højt solskin. Vi kører ned i Sjøvegan. Jeg forsøger at få kontakt til ham vi skal besøge. Det lykkes desværre ikke, så vi fortætter mod Tromsø. En flot vej med meget smuk natur og høje bjerge.
Vi når Tromsø først på eftermiddagen. Tager først et besøg i botanisk have.
Utroligt hvad der kan vokse af blomster heroppe højt mod nord.
Vi skal finde et sted at holde for natten. På vej derhen havner vi i et underjordisk vejnet. Hernede er både flere rundkørsler og knallertkørere. GPS’en hjælper ikke meget med adskillige meter hård klippe over os, så vi må gætte lidt i de forskellige kryds. Til sidst kommer vi oven på jorden igen, efter adskillige kilometer.
Vi er heldige at finde en p-plads der kun koster 20,- NOK i timen, frem til kl 18.00, resten af tiden er gratis til i morgen kl 8.00. Vi betaler for et par timer, og glæder os over at have fået en plads. Dem som kommer senere er ikke så heldige.
Nu begynder det at regne, men vi går alligevel en tur langs havnen. Det er lørdag så der er ikke meget gang i byen. Havnen er fuld af færger og større skibe. Ishavskatedralen ses i baggrunden.
Det lykkes endelig at få kontakt, så vores aftale fra Sjøvegan kan føres ud i livet i morgen.
17 juli
Vi forlader Tromsø, det er stadig regnfuldt. Men undervejs stopper den værste regn. Vi skal møde vores aftale i Vollan, der hvor vejen mod Tromsø drejer fra E6. Vi kommer ikke videre før ved 14’tiden. Derfor når vi ikke Alta i dag, men finder en plads ved Straumfjorden hvor vi vil tilbringe natten.
18 juli
Efter lidt kørsel ad smalle og brede veje, med diverse tunneller, havner vi i Alta. Vi skal se på helleristninger. Museet der formidler omkring Altas helleristninger ligger lige før selve Alta by. Faktisk hedder områder Hjemmeluft.
Adgangen koster 105,- Nok pr person.
Vi ser museets udstilling igennem, den handler lidt om helleristningerne, men også om andet med relation til området, samer, lystfiskeri, nordlys og trækfugle.
Derefter går vi rundt og ser på de forskellige felter med ”Rock Art”. Det er dybt fascinerende at der er mennesker som for 5-7.000 år siden som har hamret billeder ind i klippen, og vi stadig kan se det. Vi kan se hvilke dyr de levede af, hvordan de fangede dem osv.
For eksempel er der billeder af fangtsgærder til at indfange rener i. Billederne ligner de fangtsindretninger vi har set på turen, hvor renerne drives ind i når samerne skal udvælge dem som skal slagtes osv.
Her er billeder af fiskeri efter hellefisk, det er tydeligt at de også fiskede på dybt vand dengang.
Her ved Alta er der mange nationaliteter på besøg. Vi ser russere og kinesere, men også alle mulige vesteuropæiske, dog kun et par danskere.
Sidst på eftermiddagen fortsætter vi turen, nu mod Slettnes Fyr. Efter knap 80 km finder vi en plads oppe på fjeldet i ca 380moh hvor vi vil overnatte. Vi er heldige at finde lidt svampe, som indgår i aftenens hovedret.
19 juli
Stedet hvor vi holder ender med at ha’ besøg af ikke mindre end 7 overnattende autocampere. Vi fortsætter mod Slettnes fyr. Først ned fra fjeldet, så langs diverse fjorde. Undervejs henter vi frisk vand fra en rivende elv. Det går hurtigt at få fyldt påfyldningskanden, så der igen er frisk vand på tanken. Videre langs en fjord, ind i bunden og ud igen på den anden side. Vejene bliver lange på den måde.
Det er ikke mange rensdyr vi har mødt på denne tur, men pludselig står en mindre flok på vejen.
Vi handler lidt i en mindre købmand inden det endeligt går op på fjeldet igen. Et skilt fortæller os at her kommer vi også til at køre i 380moh. Dagen ender midt på det goldeste fjeld vi endnu har set. Her har selv de små bitte fjeldplanter svært ved at finde fodfæste. Her er meget nøgent, det giver mindelser om steppelandskabet ovre øst på.
Jeg er heldig, før der bliver for mange myg, at få lidt billeder af de smukke hjejler som holder til heroppe.
Turen fortsætter her