Ishavsturen del 3
Del 2 trykker du dig tilbage til her
20 juli
Efter endnu en fredelig nat begiver vi os de sidste hundrede kilometer frem til Slettnes Fyr. En tur på ca en times tid. Vi tanker diesel i Mehamn. En lille by der tydeligt viser, at vi er i arktis, her er ingen træer, ej heller haver omkring husene.
Benzintanken har set bedre dage, men kortautomaten fungerer fint. Tryk på linket mod “Vaerveien mot nord” under webcamen her for at se benzintanken live:
webcam er leveret af: http://www.mehamn.net/webkamera
Så det sidste nyk ud ad den smalle asfaltvej, der til sidst ender i en smal grusvej, så er vi endelig ved fyret
Vi snuser lidt rundt omkring fyret, men beslutter at køre ud ad en anden grusvej, hvor vi kan komme lidt længere mod nord. Her holder i forvejen en del autocampere og almindelige personbiler, men vi er heldige at finde en enkelt plads som vi kan klemme os ind på.
Vi holder med flot udsigt mod fyret og det kolde Ishav.
Solen skinner fra en stort set skyfri himmel. Her er mange fotogene steder.
Vi slapper af, går ture og ser på rener. Mange biler kommer herud, men forgæves og må retur. Det giver mange sjove reaktionsmønstre; Vejen er smal, og der er ikke meget plads at vende på, så en del vælger at forsøge at bakke herfra. Bakning er ikke alle autocamperchaufførers spidskompetence .
Ved midnatstid begiver jeg mig helt ud på pynten mod nord. Solen går vitterlig ikke ned heroppe – langt fra.
21 juli
Midnatssolen
Det trækker lidt ud før vi får taget os sammen til at køre videre. Nogen venter på at andre kører, så de får plads nok til at kunne vende og komme afsted. For nogen er bare det at få vendt dyret en udfordring.
Har du tid, og masser af tålmodighed, er der her en “lille film” på en god time som viser vejen fra Gamvik og et godt stykke mod Ifjord. Den er uredigeret.
Faktisk er vi nu på vej hjemad, vi skal dog lige en smut til Kirkenes, det er næsten på vejen hjemad. Der begynder igen at være træer i landskabet, ikke høje træer, men lave birke. De første et hundrede kilometer fra Slettnes Fyr, vokser der stor set intet på.
Vi passerer Tana Bru, som er en del af hovedvej E6, lastbiler over 10 ton skal køre med 100 meters afstand, står der på skiltet der hænger over broen.
Ca 100 km før Kirkenes kører vi op på en plads med udsigt over vandet, her vil vi overnatte. Husk at du kan se alle de steder vi har overnattet her
22 juli
En herlig stille nat, nu er kursen sat mod det østligste sted man kan komme i Norge, Kong Oscars d. II’s kapel. Her i Sør-Varanger kommune er der åbent internet for alle, dog vist mest nær byerne. Vi får imidlertid ordnet nogle vigtige ting på nettet fra en rasteplads, og sparer lidt på mobilens begrænsede dataforbrug.
Så får Kirkenes et besøg. Vi kører ned gennem byen, og ser havnen. Tilbage igen, og aflægger et besøg i museet. Her er en masse om grænseområdet, og hvad der er sket her i gennem tiden, især 2 verdenskrig har fokus.
Herefter kører vi ud mod, Kong Oscars d. II’s kapel. Vejen er i starten meget fin, så kommer der vejarbejde. De bygger på vejen mod grænsen til Rusland. Da vi drejer fra lige før grænsen, ser vejen pludselig ikke så velholdt ud. Man skulle tro vi var røget ind i Rusland. De sidste 10 kilometer ud mod kapellet er grusvej, den er næsten bedre at køre på end asfaltvejen.
Ude ved kapellet taler vi med en nordmand som har været ambulancefører. Han fortæller en historie om en af dem, som har en mindesten på kirkegården ved siden af kapellet.
Vi så historien inde på museet, men sjovt at få den fortalt af en som har kendt de 3 mænd som var spion mod tyskerne. De tre kom i 1945 til Rusland via en russisk patruljebåd. Efter lidt træning kom de tilbage til området ved kapellet, ved hjælp af en ubåd der landsatte dem.
De opholdt sig i fjeldet i månedsvis, hvorfra de sendte informationer om tyskernes bevægelser i området til Rusland. Først for 10 år siden blev deres hule fundet, den indeholdt stadig radioen og andre ting de havde brugt. Tingene er nu udstillet på museet.
På vejen tilbage hilser vi på et par norske grænsevagter. Vi stopper ved Norges ældste fjeld, som der står på et skilt.
Fjeldet er over 2900 millioner år gammelt! Se en lille video om fjeldet herunder, lavet af nrk.
Det er blevet sommer, højt solskin, og temperatur på omkring de 20 grader. Vi tilbringer nogle timer ude i solen.
23 juli
Der er varmt her til morgen, solen har skinnet hele natten, og nu kl 6 er der godt varmt i bilen. Vi tager en hurtig kop kaffe, og begiver os tidligt afsted.
Og siger farvel til Kirkenes på vejen, da vi fortsætter mod Finland. Omkring Kirkenes er der visse restriktioner af militær art. Hvad de nærmere går ud på er lidt af et mysterie.
Morgenmaden indtages ved en smuk fos ved Neiden, få kilometer før grænsen til Finland.
Vi får lidt billeder at det faldende vand.
Så drøner vi ind i Finland, ingen kontrol ved EU’s ydre grænse?
Dernæst går det mod syd ad hovedvejen mod Rovaniemi. Her er fladt, og mange træer, et ret kedeligt landskab at bevæge sig igennem. Dog er det ret underholdene, da vi opdager alle de mange finske biler som kører rundt med bådtrailer og båd. De kører både mod nord og mod syd, ca halvdelen af bilerne har båd med?
Vi tager et stop ved polarcirklen, det vil sige, her i Finland er det blot blevet til julemandens værksted. Ganske forfærdeligt at se. Intet om hvor polarcirklen er, ingen markering af selve cirklen. Et rent gedemarked med diverse kitsch, som intet har med stedet at gøre. Julemanden kunne jo bo hvor som helst, ja, selv i Grønland. At bygge passagen af polarcirklen op omkring en fiktiv historie om en rødklædt mand som Coca cola har opfundet, det er sgu for langt ude.
Vi tager et nyk mer’ her kan vi ikke holde ud at overnatte. Finder en p-plads midt mellem Rovaniemi og Kemi, hvor vi bliver for i nat. Da vi stopper er temperaturen havnet på tæt ved 29 grader.
24 juli
Øv en nat. En bonde skulle absolut slå sit græs i nat. Han startede omkring kl 01.00. Vi forlader p-pladsen ved 8 tiden, nu skal vi hurtigst muligt til Sverige. Kursen er sat mod Haparanda. Den er vi hurtigt igennem, grænsen er der ikke meget at skrive om.
Vi tanker undervejs, her i Sverige kan vi få fyldt op med visakort. I Finland skulle man angive for hvor mange euro man ville ha’, det var godt nok besværligt. En rasteplads forsyner os med nyt vand, og tømning af tanke. Så nu er alt klar for den videre færd.
Vi beslutter at aflægge Storfossen et besøg. Det er en lille afstikker fra ruten, men sådan er det, vi ændrer turen efter behov. Her er godt nok mange mennesker, det er søndag, og sommer, med temperatur på omkring de 28 grader.
Vi er heldige at finde en plads at parkere på, resten er optaget. Vi besøger det storslåede vandfald, og turistbutikken mm. Her er i øvrigt rigtig godt og gratis internet. Vi beslutter at overnatte på p-pladsen. Her er ganske vist campingforbud i nationalparken, men vi camperer jo ikke, parkerer blot.
25 juli
Vi har været næsten helt alene på pladsen, kun en anden autocamper holder på den anden side. Der kom imidlertid besøgende til fossen så sent som over midnat. Vi sætter kurs mod Vilhelmina, hvor vi får handlet lidt ind. Dernæst går det op ad Vildmarksvejen, op til Trappestegfossen. Her er mange besøgende, og god omsætning i grillen der ligger her. Den er i øvrigt betjent af danskere.
Det er helt i orden at holde her for natten, får jeg at vide, så det gør vi.
Turen fortsætter her