Kazakhstanturen 2014 – 4, Til Balqash, Almaty, Turgen Valley og Shelek

Fortsættelse her fra

Til Balqash, Almaty, Turgen Valley og Shelek

28 august

Det er koldt her til morgen, kun 10 grader ude, vi sætter lidt varme på. Vi fortsætter derned ad, vi skal være i Almaty senest den 2 september, der er ca 1000 kilometer derned. Vejen er nogenlunde. Men så løber vi ind i ca 15 km jordvej.

jordvejen

Vi kører igennem Karaganda, og nu bliver det ikke sjovt. Der dukker en politibil op bag os, han sætter horn på bag vores bil, så jeg stopper. Nu får jeg mit første besøg i en politibil. Kørekort, og en masse snak jeg ikke forstår. Men jeg forstår så meget at han vil vide hvad bilen koster. Et papir og en kuglepen, så er den klaret.

Men de har jo taget et billede af bilen, og farten er 71 km/t Der er kun tilladt at køre 60 km/t. Det koster 18500 tenge skriver han på et papir, og det er det samme som 100 dollar, gør han mig forståelig. Hmm, jeg har tenge, så det må han ha’, jeg giver ham 20.000, men kan ikke få tilbage, ej heller en kvittering, Han vifter afværgende. Pengene ryger nok ned i deres egne lommer, men forskellen for mig er ikke stor, bortset fra at bruge mere tid på sagen.

Det er første gang vi møder den slags på turen her.

Frokosten holder vi ved et større mindested syd for Karaganda. Mindestedet er faktisk en gravplads  for alle de mange mennesker som arbejdede sig til døde her ude på steppen. Det er både krigsfanger og dissidenter fra Stalintiden som er kulet ned her.

karagandaminde

Karaganda er en by som i sin tid blev grundlagt som mineby, der er kul i undergrunden. Minearbejderne fik man ved at forflytte “farlige folk” etniske tyskere, etc etc. Og så naturligvis krigsfanger, her ligger også danske frikorps-folk.

karaganda

Byen mistede efter sovjetunionens fald en meget stor del af sin befolkning, de rejste tilbage til hvor de oprindeligt kom fra. Nogle af de tomme huse og lejligheder er siden taget i brug af hjemvendte kazakher, der stammer fra alle dem som flygtede da kommunismen truede med at konfiskere alle deres værdier.

Vi fortsætter syd på. Vi møder den første kamel på turen, måske der kommer flere. En kamelmælksælger bruger den som reklame.

kamelmalk

Lidt længere fremme er der biavlere som holder med deres mange bier ved vejen. Vi stopper et sted hvor jeg får lov til at fotografere lidt. Vi køber flydende honning ved deres bod.

biavlere

Bierne er nogle meget mørke nogen, men ikke aggressive. Der er 150 bifamilier på ladet af hver trailer. Denne biavler har to trailere Dertil har de lige så mange familier stående på jorden ved siden af. I øvrigt bor de i den ende af traileren som vender denne vej. De fleste biavlere vi ser undervejs er i øvrigt ud fra deres udseende af europæisk oprindelse.

På vejen kører mange store lastbiler tungt  læsset med vandmeloner.

melontrak

Flere begynder at være bekymret for deres dieselbeholdning. Vi møder næsten ingen tankstationer, og dem der er har ikke mere diesel. Vi må tømme reservedunkene, for flere har lysende målere, også os selv. Vi har heldigvis to gange 10 liter i dunke på taget. Andre deltagere har ikke på trods af opfordringer selv sørget for at få reservedunke med, så vi må dele.

Undervejs herned ser vi mange Tamarix i vejkanten, enkelte er begyndt at blomstre.

tammarisk

Hesteflokke, køer, geder og får render frit på steppen, for det meste alene uden opsyn.

hestepaavejen

Vi ser enkelte heste med forbenene bundne sammen med at kort reb, ofte et reb mere til det ene bagben. Så kan den ikke løbe så langt, men alligevel bevæge sig frit over steppen. En enkelt død hest ligger et sted i vejgrøften

Der er også store områder af steppen som er helt bar, brand har fjernet al vegetation. Et andet sted er der også brand, men det er en bus står i grøften og brænder. Her er ingen mennesker, og lidt af steppen er også i brand. Der er formodentlig flere hundrede kilometer til den nærmeste brandbil, så bussen for bare lov til at udbrænde.

busbrand

Diesellamperne begynder igen at lyse før vi møder en tankstation. Panikken begynder så småt at brede sig. Flere er så bekymrede at de ikke vil stoppe for at overnatte før vi har fundet diesel. Der er ellers et par seværdige steder undervejs, som vi så desværre springer over.

Vi når byen Balqash, de første tankstationer har ikke noget diesel. Men endelig finder vi en som har, men det er dyrt. Vi må punge ud med 140 tenge pr liter = 4,23 dkr Vores egen tank kan rumme 90 liter, vi tanker 85!

Ved siden af tanken er et gammelt vejstykke, her vil vi parkere og sove i nat. Vi har i dag kørt over 500 kilometer, så langt plejer vi ikke at køre, men mange føler sig lidt under pres.

balqueshbynight

Vis stort kort

29 august

Vi skal videre mod Almaty. En meget triviel vej, med meget gold steppe langs. Vi kører op i nærheden af 100 kilometer uden at se skyggen af et hus. Men vi møder seks kameler som går og hygger sig derude.  Om de er vilde, eller nogen ejer dem, det ved vi ikke.  Men den ene kamel har en grime af reb på, og et øremærke, så dem er der nok en ejer til.

kamel

Vi ser som vanligt også mange småflokke af heste. Vi kører faktisk i hestenes oprindelsesland, de er tilpasset til dette tørre og golde landskab.

Vi kører rundt langs Balqashsøen, en kæmpe stor sø som ikke har afløb, men kun tilløb. Vandet forsvinder kun ved fordampning. Det betyder at den er salt i den ene ende, og næsten fersk i den ende hvor de fleste floder løber ud i den. Det er den ferske ende vi kører langs.

Men  langs vejen er der nogen steder indtørrede småsøer som nu kun består af det bare salt.

saltsoen

I Balqashsøen er der åbenbart mange fisk, for langs vejen er der et utal af små fiskeboder. Nogle steder ligger de med bare en kilometers afstand. Det ser ud til at fiskerne bor i skurene. Der hænger vasketøj uden for flere af dem.

fiskehandel

Vi kommer igennem ca 4 politikontroller uden anmærkninger!

I løbet af eftermiddagen finder vi en rigtig naturplads at overnatte på. Langt ude ad et hjulspor, tæt til en lille fjordarm af søen, med direkte udsigt over vandet.

balqash

Her er flere forskellige fugle, hvide hejrer, store rovfugle og terner og måger, og så er her små krybdyr som den sjove tudsehovedagam her. Den løber ekstremt hurtigt, og på tæer.

geko

Og her vokser der også mange tulipaner, kan vi se af de mange frøstande som står imellem de andre tørre vækster.

tulipan

Og så er her gul vipstjert

gulvipstjert

Inden vi går i seng er vi ude og ser den smukkeste stjernehimmel vi endnu har oplevet. Her ude på den bælgmørke slette er der mange flere stjerner at se end hjemme.

Vis stort kort

30 august

Vi skal videre syd på. Vejen er nu knap så god, der er mange store huller. Og sletten er nærmest uendelig. Langt foran ser vi vand, men det er væk når vi kommer frem. Godt vi selv har vand med.

Vi ser flere hesteflokke på den nu knastørre steppe. Nogen gange krydser de vejen, så vi må holde stille så længe.

hestekryds

Enkelte små gårde ligger med mange kilometers afstand. Ryttere som driver får, eller køer ser vi også, men mest heste.

hopepfol

Efterhånden som vi kommer frem, dukker der lidt tørre flodlejer op. Her i nærheden er der stadig liv. Det er de små hoppemus som bor i små kolonier. Det lykkes at liste ind på en og få lidt billeder af dyrene.

hoppemus

Vi forlader hovedvejen, for at køre ned mod Tamgaly. Et sted med stenbilleder, eller som vi kalder dem: “helleristninger”. 60 km elendig vej med endnu større huller. Enkelte steder er den ene vejside skyllet helt væk. Det måske 3 meter dybe hul er kun markeret med et gammelt hjul, eller et stykke af en bilskærm.

hulivejen

Et sted er der en hestefarm her ude i midten af ingensteder. Den første bebyggelse efter vel omkring 30 kilometer. Vi ser næsten Clint Eastwood komme ridende sløvt på sin pony. Vindheksene de ligger i vejkanten, det er ikke svært at forstille sig dem rulle hen over steppen.

hestestalde

Her er så tørt og støvet at vi undrer os over hvad dyrene lever af. På billedet ovenover står hestene inde i gården, under overdækningen, der er rigtig mange, måske hundrede.

Små støvhvirvler rejser sig jævnligt herude og bevæger sig hen over den tørre steppe.

stovvirvel

Vi kommer efter lang tids kørsel frem til stedet. Her får man ikke lov til selv at bevæge sig ind, en guide skal med for at vise os billederne. Vi får en med som kunne være klippet ud af en western fra Mexico. Mørk i huden og med cowboyhat på.

guide

Billederne er over 3000 år gamle, de fleste i hvert fald, der er også en del som kun er 1000 år. Plus lidt, som det ses herunder, af helt ny dato. En skade som dog ikke kan måle sig med, at området i sovjettiden blev brugt som øvelsesplads for kampvogne, det gik hårdt ud over klipperne.

tamgalysten

Her er mange billeder fra bronzealderen på klipperne. Mange stenbukke, men også heste med ryttere, kameler og et enkelt soltegn som vi kender dem fra Bornholm. Tilsyneladende samme solkultur som i norden, en verdensreligion eller bare noget arketypisk?

Vi har en tur på omkring en timestid, det er rigeligt, for her er meget varmt, over 35 grader.

Tryk på billederne for at se tegningerne.

Efter hjemkomsten, ved gennemgangen af billederne, opdager jeg et dyr som jeg ikke så derude, en knæler sad i planterne og lurede på en sommerfugl langs den lille bæk der anes i bunden af dalen på det første billeder herover.

knaeler

Herefter yderligere 60 kilometer mod syd ad den elendige vej. Til sidst havner vi ved en lille inddæmmet sø. Her vil vi overnatte. Troede vi, en hyrde dukker op på sin hurtige hest, ledsaget af sin hund. Han er sjov, forstår tilsyneladende ikke et ord af hvad vi forsøger at forklare ham. Det ender med at han får 2000 tenge for overnatningen, ”Er det ok?”, spørger vi. Nu kan han godt gøre sig forståelig. ”No ok”, siger han, og lader som om han tæller vores biler. Han får 1000 mere, så er det ok.

hyrde

Bemærk at han er iført læderjakke og tykke bukser. Temperaturen ligger et pænt stykke over 30 grader!

Mens vi spiser dukker der en hærfugl op, den lader sig fotografere.

haerfugl

Vis stort kort

31 august

Af sted til Almaty, en helvedes trafik da vi kommer ind i byen. vi finder rimeligt let frem til den plads jeg er blevet anbefalet som parkeringsplads hjemmefra. Vi er her forholdsvis tidligt.Nu venter vi besked om hvad der videre skal ske med vores pas.

Der er undervejs dukket et andet problem op. Tankstationerne har heller ingen diesel her. Vi ved ikke hvorfor, men hører rygter om at det er oligarkierne der vil have prisen op. Det begynder igen at blive kritisk.

Gruppelederen arbejder intensivt det meste af dagen på at løse dieselproblemet. Vi har heldigvis kontakter hjemme, som er af kazakhoprindelse. I Kazakhstan er der lige som to lag, det øverste officielle lag, som regler og love gælder for. Derunder ligger et lag hvor man kender nogen der kender nogen, som har en fætter eller lign.

Det er på samme måde vi får klaret vores registreringsproblem. Vores guide i Astana kender en som kender en, som ved hvem der kan stemple vores pas.

Nu her sent om aftenen, får vi besøg af en kazakh, et resultat af bestræbelserne, han vil komme i morgen og hjælpe os hen til en tankstation der har diesel. Han vil også hjælpe os næste gang, inden vi for alvor skal vest på igen, hvis det bliver nødvendigt. Der er lige et par steder vi gerne vil besøge først.

Vi sover her:

Vis stort kort

1 september

Klokken 4.15 bliver vi vækket, vi skal være klar til at køre til en tankstation kl 5.00. Vi venter lidt, vores hjælper er her først kl 5.30. Så kører vi ud i byen. Finder tanken, og kører hen i køen. Der er flere end os som har betalt for at være med. 2.000 tenge for blot at være i den.

Men sandelig om ikke vi får tanket. Det er godt nok et gedemarked, busser der vender på meget lidt plads etc. Vi fylder alt vi kan, nogen også deres ekstra vanddunke. Vi får lovning på at vi kan tanke igen, når vi skal igennem Almaty igen. Vi skal blot kontakte vores hjælper.

Nu vil vi ud af byen, planen er Assy plateauet som ligger i 1.700 moh, øst for Almaty. Selv om det er hovedvej, er den til en overraskelse ikke særlig god. (ironi) Vi drejer fra ca 30 km øst for Almaty. Op mod bjergene. De højeste bjerge inde bag ved, har sne på toppen. Herude dyrkes der soyabønner i stor stil, ved hjælp af kunstvanding, overrisling. Et sindrigt net af små kanaler fordeler vandet over markerne. Vandet kommer oppe fra bjergene.

sojabonner

Vi kommer til byen Turgen, og fortsætter nu ad fantastisk vej, op gennem Turgen Valley. Vi må betale lidt for at komme videre ind i nationalparken, 2.000 tenge. Vi havner i en lille landsby, her er der en vandpost som løber konstant. Det benytter vi os af, vi fylder vores vandtanke.

turgenvandpost

Nu går det opad, over smalle broer adskillige gange. Mange kilometer oppe, sker miraklet. Der holder en metalblå Mitzubitsi. En mand er tilstede, jeg spørger: ”Do you know Dagmar Schreiber?”

<p”>Vupti, der kommer kvinden løbende, og uddeler krammer til os. Sjovt at møde det menneske jeg har skrevet sammen med i så lang tid, om forberedelserne til denne Mega Motor Tour. (se første afsnit af dagbogen) Vi snakker lidt, og aftaler af mødes senere oppe på plateauet.

Vi fortsætter videre, men pludselig afløses asfalten af grusvej. Og den er meget stejl. Vores biler kan ikke stå fast, trækhjulene spinder i det løse underlag. Efter nogle hundrede meter, må vi vende om. Det går slet ikke, vi opgiver den ekspedition.

turgen1

Tilbage hvor vi mødte Dagmar holder vi ind på en plads vi kan være på. Her bliver vi til i morgen. Flere får en morfar i skyggen, og snakket om planerne videre frem. Her er varmt som bare, over 40 grader ude. Det er en dyb slugt vi holder i, så varmen kan ikke komme væk.

turgenslugt

Men floden ved siden af pladsen bruser og er dejlig kold.

turgenriver

Angående vores registrering, så kan der ikke foretages noget før i morgen den 2 september. I dag er helligdag her. Planen er at nogen kører ind til Almaty med vores pas, og afleverer dem. Vi andre fortsætter ud til Charyn Canyon. En dyb slugt der ligger endnu længere øst på, og som minder om Grand Canyon i Amerika.

Vi opholder os her

Vis stort kort

2 september

Vi vågner til kun 7 grader ude, men vi er jo også højt oppe, tæt ved 1.700 moh. ca 1000 meter over byen Turgen. En temmelig stor temperaturforskel i forhold til gårsdagens over 40 grader. Vi skal nedad igen, planen er som nævnt i går Charyn Canyon. Turen ned tager vi meget langsomt hver for sig, vi skal ha’ det hele med. Her vokser masser af vilde abrikostræer, en enkelt har stadig frugter på.

vildabrikos

Vilde æbler er her også mange af. Faktisk mener man at æblet oprindeligt stammer her fra området. Der er fundet forskellige  gener i træer her, som alle kan genfindes i andre æbler rundt om i verden.

Vi fylder vandtankene igen ved vandposten tæt ved indgangen til naturparken inden vi fortsætter. Længere nede havner vi igen i det dyrkede land, her hvor der kan overrisles med vand fra bjergene. Vi ser både vinmarker og store æbleplantager, samt masser af grøntsagsmarker. Alle vandet via det sindrige kanalsystem.

vandingskanal

I byen Shelek gør vi holdt ved en basar. Her i Shelek er det en stor en. Her er mest grøntsager, men også alt muligt andet. Rigtigt asiatisk markedsstemning, grillspyd på brændegrills, grillstegte kyllinger, Brød i forskellige udformninger. Små forretninger med kiks, kager, sodavand, dertil et menneskemylder af meget søde folk.

bazar

De handlende er kirgisere, få jeg senere at vide. De er meget arbejdsomme, i modsætning til kazakherne. De er bedre til at stemple papirer og avle får og kvæg, samt heste. Det er også kirgiserne der dyrker grønt og frugt.

En ung pige spørger på perfekt engelsk hvor vi kommer fra. Hun kender Emmelie De Forest fra melodigrandprix, og hun kan synge grandprixsangen! Er det ikke fantastisk at næsten 7.000 km fra Danmark, går der en ung pige rundt som ved en masse om lille Danmark?

Pludselig undervejs skifter landskabet totalt karakter, fra frodige marker, er det nu igen knastørt steppe der omgiver os.

ostforalmaty

Efter lidt besvær, man skal ikke altid stole på det man ser på Googlemap, havner vi endelig ved Sharyn Canyon. Takket være at vi igen møder vores veninde Dagmar.

De sidste 10 kilometer ud til canyonen er ad støvet, næ, meget støvet og meget dårlig grusvej. Flere biler begynder at få småproblemer på grund af de dårlige veje. I vores bil ryster en slange løs, så vandet begynder at fosse ud på den støvede vej. Andre har problemer med at sengene går fra hinanden og pærer der ryster løse osv. Nogen er ved at få nervøse sammenbrud af de mange rystelser.

ankomstch

Vi skal se på slugten i morgen.

Vis stort kort

Vores registreringsproblem nærmer sig en løsning. Passene er afleveret, kan afhentes i morgen, onsdag, aften, om alt fortsat går vel. Vi vil imidlertid gerne vente til torsdag, for vi kan godt bruge en hel dag herude ved canyonen.

Fortsættes her

Download PDF

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *