En af de små glæder man som haveejer kan ha’ er friske rabarber her tidligt i foråret.
Det kræver ikke så meget udstyr, en plastikmurerbalje og et par sten til at holde baljen fast med, er alt.
Vend baljen på hovedet hen over en god stor blok rabarber. Det bedste tidspunkt er så snart der begynder at komme lidt mildning i vejret om foråret. Så snart solen begynder at få magt, vil dens varme stråler få rabarberne til at skyde op inde i baljen. Fyld ikke halm, gødning eller lignende ind under baljen. Halm isolerer så jorden omkring rabarberen ikke varmes op.
Sæt ikke spanden på i efteråret, eller i løbet af vinteren, mus kan finde på at bosætte sig derinde. Og de spiser altså også friske rabarber. Rabarber der drives i mørke får rødere stængler, og er knap så syrlige, som rabarber der bare gror ude i lyset. Herligt med frisk rabarberkompot før noget andet dukker frem.
Derfor skal du også lade spanden står over rabarberne indtil du vil høste. Får de lys bliver de mere syrlige og ikke så lækre.
Du kan læse flere indlæg om havedyrkning her: https://haven.getano.dk/