Tredje del af turen til Nordvestfrankrig, anden del finder du her
Lørdag 14 september
Det regner i dag! Koldt er det ikke, men der er meget vand i luften. Vi skal ikke så langt i dag. I første omgang 12-14 km. ”Saumur” er målet. Her ligger et større slot der skulle være værd at se på. På vejen igennem Saumur opdager vi, at der også i denne by er marked om lørdagen. Vi finder en parkeringsplads ved en kirke ved navn ”Notre Dame”.
Vi har kun ca 500 m at gå for at komme hen på slottet. Vi skyder genvej op ad en sti, som går stejlt op langs klippen, som den øverste del af byen ligger på.
Slottet ligger højest.
Det er et rigtigt slot, med tårne og spir, voldgrav og vindebro, riddere og så videre. Af en eller anden grund, som det endnu ikke er lykkedes at finde, er der gratis adgang i dag.
Inde i slottet er der et par museer. Et med porcelæn, og et om det mere lokale område, samt konserveringsteknik. Det er desværre ikke tilladt at fotografere derinde, så billeder må du undvære.
I slotsgården, eller mere korrekt, foran slottet, men indenfor voldgraven, bliver der i dagens anledning opført en lille ridderturnering. Det hele livligt kommenteret på fransk.
Der er en fantastisk udsigt over byen oppe fra slottet.
Vi finder en lille gyde at gå ned ad for at komme ned i centrum af byen.
Der er godt nok liv og glade dage, livlig parlamentering ved boderne, lugte af alle slags. Her er alt hvad hjertet kan begære, fisk af alle slags, kød, alle mulige grøntsager, masser af frugt, ost, skaldyr.
Og naturligvis en bod med honninger og andre produkter fra bier.
Selv levende fjerkræ, både kyllinger, høns og ænder, hvis umiskendelige lugt breder sig fra stadet, jeg kan blive ved.
Vi fristes til at købe lidt modne pærer, og et mindre stykke ost, ikke billigt, men til gengæld godt. Ostehandleren kan engelsk, efter hans egen mening lige så godt som sit franske. Det lyder nu mere som om han har lært det af at se “Allo allo” i TV.
Godt våde er vi tilbage i bilen, næste stop er klosterbyen ”Fontevraud” Det er også bare en tur på 14-15 km. Her opdager vi at der er en plads til autocampere, tømning og vand, alt er gratis.
Efter frokosten går vi op til klosteret. På torvet foran klosteret er der dækket op til fest. Levende musik med det lokale rockorkester, fed Rolling Stones-musik, lyder ud over den regnvåde plads. Ikke mange mennesker føler trang til at deltage i festen. Men der er rigtig mange som vil besøge klosteret. Og her er sørme også gratis adgang. Et eller andet fejres med fest på torvet og gratis adgang forskellige steder.
Fontevraud er et særligt sted, for her ligger Richard Løvehjerte, hans kone, og forældre begravet. Richard Løvehjerte kender alle raske drenge der har læst, eller set filmene om Robin Hood.
Men faktisk er det meget længe siden her var kloster, der har siden revolutionen været fængsel i bygningerne, det stoppede først engang i 60’erne. Siden er bygningerne blevet sat i stand. Det hele fremtræder meget velholdt, men helt uden møbler.
Enkelte rum har malerier på væggene, blandt andet ser vi at Jesus i virkeligheden var dansker.
Lidt billeder du kan klikke på for at se i stor størrelse
Vi er også nede og se de underjordiske gange, i dag er det nærmest små floder, på grund af regnvejret, som ikke er blevet mindre her om eftermiddagen.
Vi er endnu engang blevet godt våde selv med regnfrakker på. På vejen fra klosteret, over pladsen foran, antastes vi af en yngre dame, med to glas i hænderne. Hun vil et eller andet, men taler kun fransk, så det kniber med at forstå hende. Hun hiver os hen til et bord med to herrer, den ene kan engelsk.
Det viser sig at de vil sælge glassene, så kan vi gå rundt og smage på så meget vin vi ønsker, på torvet udenfor. Vi undslår os, vinsmagning i øsende regnvejr, godt gennemblødte, det er ikke lige os.
Vi beslutter at blive på P-pladsen til i morgen, selv om her er meget skråt, kan det nok gå. Ellers må kilerne i anvendelse for førte gang på denne tur.
Søndag 15 september
Det lykkedes at løbe tør for strøm i aftes. Den korte køretur, plus det konstante regnvejr, gjorde at hverken solceller eller motor fik lagt strøm nok på batteriet. Heldigvis skal vi lidt længere i dag. Der begynder mentalt at gå hjemtur i den nu.
Der er ikke rigtig flere steder på programmet vi skal besøge, blot nyde turen. Vi vælger at komme lidt væk fra floden, for at opleve andet end flodsenge. Det lykkes da også at komme i vinland. Et større område med mange vinmarker, det er flot som de står der som nyklippede hække.
Efterfølgende stopper vi i en lille by ved navn Crissay-sur-Manse, her er meget malerisk. Et slot som aldrig blev færdigt. Her får vi i øvrigt forklaringen på de åbne slotte og klostre, det er “National kulturarvsdag” denne weekend i Frankrig. Slottet her har også åbent i eftermiddag.
Gårde bygget ind i klippen.
Gårde med fine relieffer hugget ind i de klipper de er bygget op ad.
Her vokser figen og vin nærmest vildt.
Lidt længere fremme kommer vi ud i hirselandet. Her dyrkes flere forskellige slags hirse på store marker.
Først en jeg ikke ved hvad er for en slags, men flot er den. Den minder en del om Durra, men den er så vidt jeg ved en noget højere plante, og vokser i troperne.
Lidt længere fremme dyrkes masser af marker med rød hirse, men også mange med hvid hirse.
Så havner vi i solsikkelandet. Vi har set solsikkemarker før på denne tur, men endelig er der en som stadig blomstrer.
Vi kommer ned mod Loire igen, der er meget vand i den i dag, synes vi, måske den megen regn i går har haft sin indflydelse?
Det sidste stykke vej mod Sully-sur-Loire, hvor vi vil overnatte, kommer vi igennem skovlandet. Det er ellers ikke meget vi har set til rigtig skov.
Vi havner på en godt gemt kommunal plads, men alligevel er her en hel del husbiler. Som vanligt stort set kun franske. Faktisk må vi køre igennem en parkeringsplads, som starter med at forbudsskilt mod campercars, intet om at der 400m længere fremme er en plads?
Mandag 16 september
Det har regnet igen i nat, men det er tørvejr her til morgen. Her holder som nævnt en del biler, så vi skynder os hen og får tømt vores tanke, og især fyldt lidt ekstra vand på.
Turen går igen hjemad, målet er Sézanne. Vejen er ikke særlig oplevelsesrig. Vi kommer igennem fladt landbrugsland, afløst af små byer med smalle gader, og mange gamle, maleriske huse. Næsten fremme ved Sézanne dukker der lidt vinmarker op.
Sézanne er en hyggelig gammel by. Pladsen vi kan holde på ligger lige midt i.
Henne i turistkontoret får vi en lille folder med et kort og lidt historie om byen. Det er en meget gammel by, nogle af husene er mere end 800 år gamle.
Kirken ser ud som om den aldrig er blevet færdig, den mangler ligesom et spir på toppen af tårnet. Der sidder blot en lille kuppel ude i siden.
Rundt imellem gaderne, som er smalle, ligger små gyder man kan skyde genvej igennem, de er endnu smallere. Nogle er pæne og rene.
Andre gamle og mere eller mindre forfaldne.
En er så smal at den bliver kaldt kattenes gyde. Man kan presse sig igennem, og vil på vejen se resterne af en gammel vandmølle, som munke lod bygge i 1200 tallet. Bygningerne står endnu, men er i stærkt forfald.
Her er flere huse fra dengang, nogle velholdte andre mindre velholdte.
Her er også nyere huse med sjove udseender.
Eller nyere, men alligevel ikke så velholdte.
En så gammel by har mange detaljer som er værd at bide mærke i. For eksempel denne krog til at fastholde skodderne med, når de er åbne, og ellers monterede.
Eller byens afløb fra nedløbsrørene
Kirken har naturligvis også lidt detaljer der er værd at se på.
Lidt ekstrabilleder, tryk på dem for at se dem.
Tirsdag 17 september
Her har været stille det meste af natten, men ved syvtiden begynder busser mv at drøne omkring os. Det er koldt her til morgen, kun 10 grader ude. Vi kører mod Belgien i dag. En ret begivenhedsløs tur. Ser de sidste smalle franske gader i de små byer.
Lige pludselig er vi i Belgien. Vi kører hen over den allernederste spids af landet. Halvvejs igennem er der desværre sket en ulykke, politiet er ude for at dirigere trafikken. Det ser heldigvis ikke alvorligt ud.
Vi bruger kun tre kvarter i Belgien, så er vi i Luxembourg. Og få minutter senere er vi fremme ved dagens bestemmelsessted.
Redange, hedder byen, en lille by som der ikke er noget særligt at berette om.
[GARD]
Jo, det skulle da lige være at husene her er rædselsfulde at se på, nu vi er vant til de maleriske franske huse. Her dyrkes heller ikke køkkenhaver, i det hele taget er haverne noget kedelige og ideforladte af se på.
Men der er en ting som er positivt i byen, her passer de nemlig på insekterne. Alle rabatter langs vejene er tilsåede med sommerblomster.
I en rundkørsel er rejst en trefod, hvorpå der er sat masser af små insekthoteller.
De består af små rør i forskellig tykkelse, kogler, og lidt barkstumper.
Men bedst af alt er at der er sat bistader op.
Onsdag 18 september
Der har været en del uro på pladsen i nat, mange biler der kørte forbi. Og en bus der skulle starte klokken ”rigtig meget mørkt”. Derfor kommer vi tidligt af sted, der er også lang vej foran os i dag, hjemturen er for alvor begyndt.
Det regner ad h til. Vi er hurtigt inde i Tyskland, opdager slet ikke grænsen. Det begynder at blive lidt bakket, og vi kører ofte ad veje med 6-8% stigninger og fald. En del hårnålesving møder vi ligeledes.
Det eneste ophidsende på turen er noget omkørsel, der bevirker at vi kører lidt i ring. Da vi endelig er i Frankenberg, som er dagens bestemmelsessted, er det blevet tørvejr, men stadig meget skyet.
Vi ankommer kl 15. Pladsen ligger lidt afsides, lige op til en hal. Derinde spiller de høj musik det meste af eftermiddagen, og aftenen. Håber det stopper inden sengetid. Vi må overdøve larmen med lidt Sinéad O’Connor.
Torsdag 19 september
Her har været meget fredeligt hele natten. Men koldt som i en b… r.., kun 5 grader ude her til morgen. Jeg var oppe i nat og sætte varmen i gang, så inde er her ok.
Vi begiver os videre hjemad. Nu skinner solen fra en næsten skyfri himmel, det er herligt. Men ellers er det endnu en ret begivenhedsløs tur. Vi kører igen nordpå imod det flade tyske landbrugsland. Kun et enkelt højdedrag med diverse hårnålesving må vi over. Ellers går det mest nedad, eller ad vandrette veje. Et par steder er der ”Umleitung” men det lykkes at følge skiltene, frem for GPS’en, så ingen problemer i det.
Vi havner i Celle, her er en stor plads vi kan overnatte på. Som alle andre, går vi lige en tur og ser på nummerplader. Her er flest tyskere, men også en svensk, en norsk, og en dansk bil, foruden os selv.
Fredag 20 september
Pladsen her i Celle er forholdsvis fredelig, bortset fra at man kan høre togene på en jernbane i nærheden. Pladsen er ikke særlig indbydende, ikke et sted man opholder sig for sin fornøjelsesskyld. Men som transitplads kan den sagtens bruges, og plads er her masser af.
Vi fortsætter turen hjemad. Et par omkørsler sætter os igen på prøve, men det går. I dag er der en del kørsel på motorvejen, vi skal ha’ ædt nogle kilometer. Men det viser sig at der er meget vejarbejde undervejs, det giver en del køkørsel.
Tunnellen under Elben er også ramt, men det går nu udmærket med at komme igennem. Vi forlader motorvejen, men senere ved Rendsburgtunnellen er den gal igen. Al trafik ledes igennem det samme rør, så vi har modgående trafik meget tæt på. Og her går trafikken næsten i stå, selv dybt nede i bunden af tunnellen må vi flere gange holde stille et kort øjeblik. Da vi endelig kommer op, er køen væk. Og underligt nok, der er ingen af dem bagefter som er at se i spejlene. Vi taler om at der måske er sket et eller andet lige bag os dernede, måske lastbilen bag os havde svært ved at starte igen på vejen op.
Et andet sted er der et par biler som er ved at komme galt af sted, da de overhaler en lastbil. En modkørende bil når med nød og næppe at køre ud i rabatten, og undgår derved den store katastrofe.
Vi havner til sidst ved den gamle ebbevej til Mandø, her skal der overnattes, bestemmer vi. Vejret er stille, og solen er lige ved at titte frem.
Lørdag 21 september
Så er det hjem, vi starter tidligt. Er hjemme ved middagstid. Nu skal der slappes af og reflekteres lidt over turen.
Du kan se samtlige nævnte overnatningssteder her
Den samlede tur så sådan ud:
Lidt refleksioner
Frankrig, i hvert fald den del vi har besøgt, er ikke meget anderledes at køre i end her hjemme, kun er gaderne i byerne ofte meget smalle. Landet er heller ikke meget anderledes, kun få steder dyrkes andet end vi ser herhjemme. Men de fleste byer vi har været igennem, er meget anderledes end vi ellers er vant til. Særligt byerne Mortain og Sezanne har været gode oplevelser.
Normandiet er turistpræget. Der er mange franske som lever af Anden Verdenskrig. Faktisk ikke rigtigt noget for os, selv om vi synes historie er interessant, så er der gået lidt for meget forretning i sagen. Bautastenene ved Carnac var en noget bedre historisk oplevelse, selv om ingen rigtigt aner hvem der har rejst dem eller hvorfor de står der.
Pladser at holde på i Frankrig er ret let at finde, for det meste. Der er skilte til tømmesteder, her kan man som regel også parkere. Byer af en vis størrelse har vist alle en plads forbeholdt campercars, der er penge i at ha’ pladserne så tæt på bymidten som muligt. Franskmændene er selv flittige brugere af dem.
Vil vi besøge området igen? næ, nok ikke, i hvert fald ikke foreløbigt. Vi har ikke set noget som vi gerne vil udforske yderligere i denne del af Frankrig, men Holland kan det godt være vi vil komme tilbage til.