Påsketur til Trandansen ved Hornborgasjön i Sverige, i Västre Götaland, oppe imellem Väneren og Vätteren
Via Helsingør-Helsingborg kører vi op over Hallandsåsen til Halmstad, hvor vi drager ind i landet via vej 26 og 125 op til Mullsjø hvor vi køber en pizza, som skal gøre det ud for dagens pragtfulde hovedmåltid. En fantastisk nummer 21, med banan, annas, skinke og jordnødder. Pizzeria Viking kan klart anbefales i fald du kommer forbi Järnväggatan 29, Mullsjø. Se mere her Vi får en snak med personalet mens pizzaen bages, om hvor foråret er nået til, det er ikke nået hertil endnu. Faktisk ligger der masser af sne alle vegne.
Endnu værre ser det ud i Tidaholm, hvor vi drager hen for at indtage pizzaen og overnatte med udsigt til Tidaelven på en parkeringsplads midt i byen. Mange af byens græsplæner er hvide af sne.
Vi går lidt tidligt i seng. Det er en kold nat, vi skulle vist have sat termostaten lidt højere, så da morgenstunden nærmede sig er jeg oppe og dreje lidt på den. Der er lidt koldt i husbilen, men efter en halvtimes tid, så er der dejlig rart at være igen. Herunder dagens morgenudsigt
Vi morgenhygger frem til ved 10 tiden, hvorefter vi drager af mod hovedmålet: Hornborgasjön. Vejret er desværre ikke så smukt som i går. Da vi når frem ved 11 tiden mandag den 9, er der regn i luften.
Men der er heldigvis masser af traner, over 21.000, herover blot et lille udsnit af dem. Det er altså langt over den hidtidige rekord på 18.500 som er et par år gammel. Den blev i øvrigt slået tirsdag den 3 april, hvor der blev talt 26.500.
Der bliver ved med at ankomme nye traner hele formiddagen.
Vi finder en parkeringsplads med udsigt direkte ud over engene, hvor alle tranerne opholder sig.
Da jeg vil op for at betale de 100,- sek for pladsen, så viser det sig at automaten kun vil modtage svenske mønter og benzinkort, ikke visa, eller danske benzinkort, så gode råd er dyre. Heldigvis er der personale tilstede, de siger jeg så kan lade være med at betale, og de lover at vi ikke får en bøde. Jeg tilbyder dem de hundrede kroner i danske, men svaret er nej tak. Det ender altså med en gratis overnatning, hvor andre betaler hundrede kroner. Tak for det.
Dagen går med at fotografere, indtage kaffe, fotografere, spise middag, filme og fotografere, og så videre. Ind imellem er det en kold fornøjelse, men stadig fascinerende med de mange store fugle.
Klokken 18:30 begynder tranerne at lette for at flyve ud på overnatningsstederne ude i det lave vand. En god time senere er der stort set ingen traner tilbage foran vores parkeringsplads. Det er fascinerende at se hvordan de små flokke på 5-10-15 fugle, hele tiden letter for at flyve ud over søen, alt imens deres trompeteren højlydt toner ud over området. Traner er ikke diskrete fugle.
Inden det er helt mørkt er der fuldstændigt tomt for traner på engene foran hvor vi holder. Der ankommer en enkelt traktor med fodervogn bag, hvis indhold spredes ud oppe foran turisthytten.
Tirsdag morgen er det stadig noget grumset i vejret, men temperaturen har sneget sig lidt højere op, og det blæser ikke længere. Herunder dagens morgenudsigt.
Tranerne ankommer fra en halv time efter det begynder at blive lyst, og fortsætter det meste af formiddagen med at lande og larme. Enkelte danser, få gange lykkes det at sætte flere i gang, så områder er et flagren af tranevinger.
Ved ellevetiden beslutter vi os for at drage af, vi tager kurs mod Flyvhov helleristningsfelt. Det er nu blevet rigtig regnvejr. Vi kører over Lidköbing for at finde et sted vi kan tømme tanke, det finder vi lidt nord for byen. Derefter op mod Kinne Kulla, hvor Flyvhov ligger. Vi finder stedet, og studerer de mange ristninger på klipperne. Dengang kopierede man også hinanden, skoene her under ligner nogle vi mødte for få år siden.
Vejret er ikke lige til at studere helleristninger i, men lidt billeder bliver det da til.Herunder er det endnu en kendt figur som går igen andre steder, manden med stridsøksen.
Endelig en af de allermest brugte illustrationer, solens skib, med hestehovedstævn og det hele. Derunder et soltegn samt en 3-4.000 år gammel udtrådt sko.
Vi bryder op og finder et sted oppe på toppen af Kinne Kulla, hvor vi spiser vores frokost.
Der ligger et sted i nærheden hvor det er til at overnatte, det finder vi, og det viser sig at det er en flot udsigt ud over Väneren, men desværre er luften stadig fuld af vand. 
Det lysner dog efterhånden som dagen går. Jeg går en lille tur i området, hen til kanten af et gammelt stenbrud, der er langt ned. Klipperne er af samme slags som dem vi tidligere har set på Öland, rød kalksandstensskifer.
Aftensmaden består i dag af pastaskruer og kødsovs.
Onsdags morgenudsigt er lidt skummel, der er vist endnu mere regn på vej.
Det planen at vi skal til Karlsborg, vi har tidligere handlet i et overskudslager deroppe, men det viser sig at der er totalt dødt lige nu. Kun en våd flyvemaskine står der.
Det regner stadig, så efter frokosten beslutter vi at køre ned mod tranenerne igen, det bliver forhåbentlig bedre vejr torsdag. Vi handler lidt i Jula og City Grossisten i Skara, inden vi kører ned til ”Hornborgasjöens utlop” Et fredeligt sted med masser af fugle, en del af fuglereservatet. ca 10 km ude igennem skoven ad en grusvej, et godt stykke vej fra selve Trandansen.
Vi parkerer med udsigt direkte ud over søens vand. Her vil vi blive til i morgen. Aftenudsigten ser sådan ud.
Vi vågner til fuglesnak ude fra vandet. Det er stadig lidt overskyet, men lysere end de foregående dage. Morgenudsigten ser i dag sådan her ud:
Jeg går en tur langs søens blanke vand efter morgenkaffen. Ude fra søen høres mange forskellige lyde. Der er dumpe vingeslag fra de store knopsvaner der letter.
Kraftig brok fra gæssene, der er både grågæs og canadagæs.
Grågæs
Sagte rappen fra de mange ænder. Der er flere slags blandt andet stor skallesluger, almindelig gråænder og troldænder. Hen over hovedet flyver pludselig en mindre flok traner, på vej til foderpladsen i sydenden af søen.
De toppede lappedykkere er ved at blive forelskede i hinanden.
Blishønsene træner klikkertræning, sådan lyder det i alt fald. Men mest af alt, så trænger de gråstrupede lappedykkeres grissehyl igennem. Der er en leben af den anden verden. Ude i det fjerne skriger mågerne.
Efter morgenmaden er solen dukket frem. Vi beslutter at besøge Trandansen endnu engang, inden vi begynder at køre hjemad igen. Solen skinner fra en kumulusskyet himmel. Tranerne er i opbrud. De drager af i større eller mindre flokke. Nogle skruer sig op i højden ikke langt fra søen, andre forsvinder blot mod nord. I den times tid vi står ved engene, tynder det kraftigt ud i mængden.
Det er tydeligt at tranerne har ventet på bedre vejr, så de kan komme videre. Jeg får lidt flere filmklip, og billeder af dansende traner mv. Efterfølgende siger optællingerne at antallet af traner på denne ene dag er synker fra 18.000 til 7.700!
Der er flere fotografer tilstede, også enkelte med udtalt præstationsangst. Linser så store at de kun kan opfattes som udtryk for et ”min er større end din” syndrom.
Efter besøget beslutter vi at besøge Gudhem klosterruin. Vi har været der før, men et gensyn kan vi godt holde ud. Ham her lider ikke af præstationsangst, men har alligevel taget opstilling op ad radiatoren, så han ikke bliver kold i rø….
Det giver også mulighed for at komme ind i kirken, som ligger bagved klosterruinen. I følge kirketjeneren er det forår igen, det er nok derfor hun har åbnet for vandet. Så kan vi få friske forsyninger, tanken er også ved at være tørlagt.
Jan Guillou bruger klosteret som kullise i bøgerne om Arn, han lader den unge Cecilia indespærre i klosteret i 20 år på grund af hendes førægteskabelige forhold til Arn.
Vi kører ad en grusvej, væk fra Gudhem, og havner i Falköbing, hvorfra vi kører mod Ulriceham. Undervejs finder vi en rasteplads hvor vi spiser frokosten med udsigt til en sø. Efter middagsluren, fortsætter vi mod Holsjunga, her er der en nyere rasteplads, hvor vi vil blive for natten. Vi misser at vejen drejer, og havner 10 km forkert, men ser et skilt der viser mod Holsjunga, så vi drejer her. Hold da op, det er grusvej, og den svinger konstant, ikke kun horisontalt, men også vertikalt. Det er ret spændende at se hvad der møder os på den anden side af bakkerne. Vi kommer alligevel frem til rastepladsen. Pladsen er ved bredden af Holsjön. Her er ikke så meget liv, men et par storlommer kommer da forbi. Og solnedgangen er helt fantastisk.
Natten forløber fredeligt, der er ikke trafik på vejen før efter klokken seks. Morgenudsigten ses herunder.
Vi kører hjemad efter morgenmaden. Vej 154 til Falkenberg, og derfra motorvejen til Helsingborg hvor vi kører direkte ombord på færgen som sejler stor set med det samme. Resten er ren rutine som jeg ikke vil trætte dig med.
2012 er rekordår med 26.000 traner tirsdag den 3/4 se statistik her: transtatistik Overnatningsstederne kan findes på kortet her