En lille tidsrejse på en varm søndag sidst i juli til Den Fynske Landsby. En rejse langt tilbage i tiden, tilbage til før landboreformerne i slutningen af syttenhundredetallet. Den gang da man forstod at leve i pagt med naturen, dengang da energi var noget man blandt andet fik fra vinden.
Dengang da velhavende folk dyrkede blomster bag små buksbomhække.
Dengang da man selv dyrkede de grøntsager der var brug for, og fik dem friske fra haven hver dag.
Dengang da rigtig stokrose-idyl var noget man boede i.
Dengang da vejene var kranset af stynede popler, og nogle bygninger var bygget af kampesten indsamlet på markerne. Og fugerne sirligt kalkede hvert år før pinse.
Dengang da der var tid til at sætte blomsterne i smukke buketter.
Dengang da det selv i køkkenhaven kunne ses hvem der havde mere end andre.
Dengang da præsten var byens eneste belæste mand og han boede på en rigtig præstegård.
Han havde blandt andet en lille gåseflok.
En flok som mange tidsrejsende kan bruge timer på at studere.
