Jyllandsturen 2011

En ferietur langs Vestkysten op gennem Jylland, og ind omkring Rebil Bakker og Viborg

25 august:

Vi starter turen hjemmefra midt på formiddagen, over Storebæltsbroen, videre ad de små landeveje og den gamle Lillebæltsbro til Kolding hvor vi indtager turens første frokost på Kolding havnekaj.

Herefter fortsætter vi til Ribe, som er den egentlige start på vores tur. Her parkerer vi på en større parkeringsplads lige på kanten af den gamle bydel. Vi har glædet os til en tur ind i byen. Gågaden i Ribe er den hyggeligste gågade vi kender.

Toppede brosten, masser af fortovskaféer og domkirken, hvis store tårn er under renovering, ses i baggrunden.

Midtvejs henne ad gågaden løber Ribe Å på tværs, og videre igennem byen. Da vi passerer får vi et kig ud over engene syd for byen.

Henne for enden af gågaden når vi frem til  Ribe domkirke, Danmarks ældste.

Gammel udenpå, men indeni er der mange moderne indslag.

Carl Henning Pedersen har udsmykket koret, både med kalkmaleri og glasmosaik.

Det gamle orgel er meget smukt at se på, blot kan man undre sig over de to arkitektlamper som bryder det smukke billede.

Vi forlader domkirken og går tilbage ad gågaden. Vi handler lidt undervejs i enkelte butikker. Derefter begiver vi os ud mod Vadehavet. Undervejs kommer vi forbi Vester Vedsted kirke.

Efter den er der ikke langt til diget ud mod havet, og Ebbevejen til Mandø.

Vi kører over diget og ender på en lille parkeringsplads med udsigt ud over havet. Se på Googlemap hvor stedet ligger

Man må ikke benytte Ebbevejen selvom den da vi ankommer, næsten er tørlagt, det er ebbe. Det er det i øvrigt næsten to gange i døgnet. Faktisk er der slet ingen som må bruge vejen længere. Det skyldes en ulykke i 2010 hvor et par mennesker mistede livet, da en traktorvogn, hvori de var, væltede.

Der kommer mange mennesker ud på vejen. Mange blot for lige at se om vandet stadig er der. Flere stiger end ikke ud af bilerne, men holder blot stille et øjeblik for derefter at vende og køre igen.

Men især solnedgangen får folk til at ankomme og stå stille lidt tid.

Herefter er vi næsten alene tilbage ved vandkanten, kun en anden husbil fra Tyskland holder os med selskab hele natten. Da det er helt mørkt går jeg ud og bruger et halvt minut på at tage dette billede af Esbjerg.

26 august:

Traditionen tro starter dagen med at tage “dagens morgenudsigt”, i dag er den ud over det stille vadehav.

Det er igen lavvande, det har været højvande midt i nat. Højvande vil igen indtræffe ved elve- tolvtiden. Vi kan se at den gamle ebbevej slår et sving et stykke ude.  Hen ad nitiden går vi en tur ud på vaden, ud mod svinget. Ved strandkanten henne ved risgårdene, eller “slikgårdene” som de også kaldes, er der fyldt med masser af strandasters.

Smukke er de, som de står der i al deres pragt.

Yderst i slikgården vokser der kveller, også kaldet “salturt”.

Vi prøvede den på æggemaden i går, men det var ikke nogen særlig kulinarisk oplevelse, en urt man vist skal vende sig til for at nyde.

[GARD]

Længere ude på vaden er der rigtig mange fugle, de går og finder orm og lignende i havbunden. Der er kun få mm vand med enkelte lidt dybere pytter.

Der er mange måger, en hel del strandskader og andre vadefugle. Desværre er deres flugtafstand meget lang så nærbilleder bliver der ikke tale om. Men der er andre dyr som er lettere at komme tæt på.

For eksempel ovenstående lille krabbe, den længes vist efter at højvandet snart kommer, den virker noget træt.

Se en lille film af den her:

Og her godt oppe på formiddagen er vandet på vej, det kan vi se ved afmærkningsgrenene langs ebbevejen.

Læg mærke til grenen med den korte gren ved siden, vandet er nu nået ind til grenen en tak længere ude. Tyve minutter senere er vandet allerede forbi dobbeltgrenen.

Det er Låningsvejen til Mandø vi kan se ude i horisonten.

Nu er det tid til opbrud, her er ellers rigtigt dejligt, men vi skal videre. Først tilbage mod Ribe. Herunder vejen uden om byen, hen over de lave enge.

Vi kører nordpå, udenom Esbjerg. Da vi ikke gider motorveje, og  heller ikke vil igennem Varde, drejer vi væk fra hovedvejen lidt før motorvejen til Esbjerg krydser vores vej. Og ud af øjenkrogen ser jeg noget gulligt flagre inde i en lucernemark. Jeg tror det er en høsommerfugl, men desværre, det er “kun” en citronsommerfugl.

Smuk er den nu alligevel.

Da vi når op til engene omkring Varde Å, regner det.

Engene langs åen, her tæt ved dens udløb i Ho Bugt,  er meget flade, her kan vist kun høstes græs. Ho Bugt er den nordlige del af vadehavet. Vi drejer vestpå, ud mod Blåvand. Ud gennem Blåvand by. Byen er ikke noget at skrive hjem om, et rigtigt turiststed, tilsyneladende kun sovenier og ishuse. Med pludselig dukker Blåvand Fyr op i det fjerne.

Vi ender helt ude ved fyret, her er en stor parkeringsplads. Stort set alle biler har tyske nummerplader. Fra P-pladsen ser fyret sådan ud:

Vi ser tilbage hvor vi kom fra, inden vi begiver os ned på selve stranden.

Læg mærke til radarkuplerne ude i baggrunden, mon de stadig anvendes?

Nede på stranden blæser det en stiv vind fra sydøst. Sandet fyger henad stranden, men det er ret lunt, så det er faktisk behageligt at gå med bare fødder i vandkanten.

Og rigtig mange benytter sig af muligheden for en fodkøling, her på Jyllands vestligste punkt. Herunder ser vi mod syd, det er tydeligt at sandet driver hen ad stranden.

Vi spiser frokosten på parkeringspladsen inden vi kører tilbage igennem Blåvand. Midt i byen drejer vi nordpå. Op gennem Kallesmærsk hede, en del af Oksbøl militære øvelsesterræn.

Lyngen, der lige nu blomstrer på fuld knald, pynter så smukt på de golde sandklitter.

Lyngen kan udnyttes, selv her i blandt militære kampvogne og eksplosionerne fra deres granater. Flere steder står bistaderne hvorfra bierne samler den dejlige smagfulde lynghonning.

Grusvejen gennem Kallesmærsk hede er lang, herunder et vue ud mod kysten.

Endelig slutter grusvejen, den er vist mindst 10 kilometer lang. Vi fortsætter lidt mere nordpå og finder en rasteplads, men her må man skam ikke campere. Og vi gider ikke argumentere så her vil vi ikke tilbringe natten. Men vi kan da få vores eftermiddagskaffe, og en lille power nap på en times tid.

Her bor der også bier, de har rigtig travlt i lyngen.

Det er meget svært at finde en parkeringsplads hvor vi må overnatte. Mærkeligt, synes vi, når man må holde der om dagen, hvorfor så ikke om natten?? Derfor beslutter vi os for at køre lidt ind i landet, måske vi kan finde et sted derinde. Et sted som er mere gæstfrit end vesterhavskystens parkeringspladser er. Vi er lige ved at havne i et større autocampertræf, heldigvis finder vi et alternativ, en ganske almindelig rasteplads. Se den på Googlemap her

Stedet er fredeligt, men der bryder at helv.. tordenvejr løs i løbet af natten, godt det er asfalt vi holder på og ikke en eller anden blød græsmark. Regnen vælter ned, men vi sover ganske fortrinligt.

Dagens etape ses her:

27 august:

I dag ser morgenudsigten sådan ud:

Asfalten er meget våd efter nattens heftige regnvejr. Men vinden er gået om i vest, og løjet noget af, det er blevet lidt køligere.

Vi er lidt længe om at komme videre, klokken bliver hen ad ti, inden vi forlader rastepladsen. Vi kører forbi Frøstrup Plantage, og videre nordvest på, gennem Nørre Nebel.

Pludselig er vi foran et vejskilt “Tipperne” står der. En hurtig beslutning, vi må derud en tur, selv om vi faktisk skulle til venstre mod Nymindegab.

Der er godt nok fladt dér ude på “Værnengene” som det første stykke af Tipperhalvøen hedder.

Og der er højt til himlen. Området afgræsses af masser af kvier.

Flere af billederne er taget ud gennem forruden, derfor er der ofte noget bevægelsesuskarphed, især i dag hvor det er temmelig overskyet og gråt i vejret er det slemt.

Man må ikke køre, faktisk slet ikke bevæge sig ud på Tipperne, som starter et godt stykke ude på de store enge. Det er fuglereservat og kun åbent om søndagen, og da skal færdsel foregå i bil. Man må ikke gå eller cykle. Der raster langt over 10.000 gæs og lige så mange vadefugle, på engene hvert forår og efterår.

Vi vender og kører lidt tilbage for at stoppe ved “Den nordlige lade”. En lade som indeholder en udstilling om Værnengenes historie, fugleliv og jagt. Jagtbillederne minder mig om at min saglig far og farbror, ofte var herovre for at gå på jagt i deres meget unge dage. Det er første gang vi er her.

Nu må vi videre i dagens tekst, ud til Holmsland Klit. Vi kører tilbage fra Værnengene, igennem Nymindegab, så er klitterne pludselig foran os.

Vi stopper ved en lille rasteplads og får en kop formiddagskaffe, inden vi kører op mod Hvidesande.  Halvvejs stopper vi ved Nørre Haurvig, på en strandparkeringsplads. Først går vi op på klitten.

Fra toppen kan vi se vand både mod øst hvor Ringkøbing Fjord er, billedet herover, og mod vest hvor Vesterhavet er, som herunder.

Og selv i det lidt grumsede vejr, varmt er det ikke, er der nogen ude at bade i de store bølger.

Tre vikinger og en frysende badenymfe.

Selv om det ikke blæser særligt så er der alligevel forholdsvis høje bølger.

Mens Lone går og finder sjove sten, skaller og lignende, finder jeg et nyt fotoobjekt, ting og sager på stranden

Ting der ligger i mærkelige figurer

Eller bare nedbrudt til ukendelighed

Flotte farver er der også

Et sidste ud af mange

Tilbage i bilen er det tid til at spise lidt frokost. Bagefter en lille lur bag i bilen inden vi kører videre op mod Hvidesande.

I Hvidesande må vi lede lidt for at finde et sted at holde, de fleste parkeringspladser er forbeholdt personbiler, ingen adgang for husbiler eller campingvogne. Vi er ved at opgive, men ser et par husbiler ude bag industrihavnen, måske vi kan holde der?

Vi finder derud. Der er ingen underskilte under parkeringsskiltene så her kan vi holde, og det endda med udsigt over havneindløbet. Du kan se stedet på Googlemap her

Jeg forsøger at fiske lidt fra molen lige ud for hvor vi holder, men der er meget strøm, og intet bider på. Men en sidegevinst er at flere lige skal forbi og spørge til fangsten. Det giver lidt samtaler på tysk, engelsk og dansk. Det sidste mestrer jeg nogenlunde, men tysk, nej, og ingen af tyskerne mestrer engelsk. En længere samtale med en anden sjællandsk husbilejer, giver imidlertid lidt fif til tømmepladser og andet der er værd at vide, når vi skal videre på vores færd.

Før aftensmaden går vi en tur hen på industrihavnens område. Der er godt nok adgang forbudt, men der er ingen som arbejder lige nu, så det går nok. Derude midt i havnebassinet, dér svømmer sørme en lyslevende sæl.

Lidt længere inde i bassinet er der sgu en mere. Vi har set sæler før, men aldrig i den frie natur som her.

Vi sidder og spiser aftensmad. Pludselig dukker der et par ræve frem på molen. Der står endda nogen og fisker længere ude på molen, det er rævene lige glade med.

De er åbenbart vant til mennesker. Der kommer nogen og fodrer dem, det er vist ikke første gang. Rævene kender dem. Andre  kommer ned for at fotografere rævene, det reagerer de heller ikke på. De sidste rester fra aftensmaden må de få. De kommer så tæt på at de kan røres med hænderne, hvilket de nok ikke vil finde sig i.

Det bliver mørkt, og inden vi går til ro, skal jeg lige ud og fotografere. Ovre på modsatte side af havneindløbet ligger en større coaster. Den har hele dagen losset masser af store sten, eller klippestykker, sikkert fra Norge. Hvidesande havn er ved at blive udvidet med ekstra moler, det er det de store sten skal bruges til.

Det er sjovt at tage billeder i mørke, nedenstående tog et halvt minut at få optaget.

Heldigvis er skibet tomt inden vi går i seng. Det har larmet en del, hver gang en grabfuld granitsten blev langet over skibssiden. Nu er der fred.

Dagens etape ser sådan ud

28 august:

Vi vågner sent. Vejret er klaret noget op, men det er også begyndt at blæse lidt. På morgenudsigten kan du se at der er huller imellem skyerne.

Og så er stenskibet væk, pist væk, forsvundet i løbet af natten. Nu kan vi se direkte over på den nye mole og klitterne bag.

Klokken er hen ad ti inden vi tager os sammen til at køre videre. Først besøger vi lige den lokale lystfiskerforretning, gårsdagens ringe udbytte skal der gøres noget ved. Jeg køber et par nye forfang og noget moderne kunstagn.

Vi fortsætter derefter nordpå. Men drejer en smuttur ind til Ringkøbing, hvor kan vi få tømt diverse tanke. Vi finder lystbådehavnen. Her er en lille bygning hvor vi kan aflevere tankenes indhold, og tanke frisk drikkevand.

Så skal vi tilbage til vestkysten igen. Herunder et billede  fra vejen ud af byen efter besøget på havnen.

På vejen mod kysten kører vi ad Søndervig Landevej. I nummer 12 er der gårdbutik. Vi kører ind for vi mangler lidt grøntsager. Udvalget er stort, flere forskellige kartofler, helt friske.  Her er også sukkermajs, blomkål, spidskål, løg plus flere andre grønne sager og frugter.Vi forsyner os med hvad vi behøver, plus lidt majs.

Indgangen til gårdbutikken er glasdøren til højre for porten.

Vel tilbage på klitvejen, drejer vi igen nordpå. Vi kommer forbi Søndervig. Der har været sandskulpturfestival, men der er ikke åbent da vi kører forbi. Det ser ellers smukt ud derinde bag hegnet. Egentlig troede vi at sådan noget foregik på stranden, og ikke oppe på en gammel byggegrund langt inde i land.

Lidt længere oppe stopper vi på en strandparkeringsplads ved Bækbygård strand. Det er blevet blæsevejr så der er rigtig gang i bølgerne. Det bliver kun til en kort tur på stranden, det er for blæsende at gå der.

Lidt strandbilleder bliver der alligevel taget.

Vi fortsætter længere op, og lidt  ind i land, til Vest Stadil Fjord. Et rigtigt naturgenopretningssted. Herunder et udsnit af fjorden set fra vesterhavsklitten.

Tidligere var her enge på grund af afvanding, nu er vandspejlet hævet.  Der er masser af fugle i fjorden. Vi ser både gæs, ænder og mængder af blishøns, samt tusindvis af stære der fouragerer på engene langs fjorden.

Og et par blå mosaikguldsmede ser vi også. Endelig, vil jeg sige, for det er ikke mange insekter vi har mødt på denne tur. Det bliver ikke til billeder af dem, de har for travlt med at jage.

Vi fortsætter op, øst om stadilfjorden, og når op til Vedersø. Vi stopper overfor kirken, den må ha’ et besøg.

Først går vi ind i kirken. Den er som de fleste kirker i Danmark bygget i 1200-tallet. Den er ikke noget særligt af udseende, men Kaj Munk, digterpræsten, har jo været præst her i sognet fra 1924 til 1944, hvor han til sidst blev myrdet af den tyske besættelsesmagt.

Kaj Munk ligger begravet lige øst for kirken, ud for dens kor. Hans kone og ene søn ligger ved siden af ham. Et ganske anonymt gravsted, kun bevokset med efeu, omkranset af sten.

Vi begiver os ud mod kysten igen, ud til Bjerghuse. Var det blæsevejr ved Bækbygård tidligere på dagen, så er det blevet kuling her oppe. Det er ved at blive voldsomt.

Så efter et kort kig fra klittoppen, går vi tilbage til husbilen. Nu er det tid for en eftermiddagslur. Regnen styrter ned med mellemrum så bilen må flyttes, vi har fået sat den midt i en vandpyt der bliver større og større.

Så fortsætter vi op langs Husby Klit, en smal klitrække der løber langs kysten.

Vi ville egentlig have været inde i Thorsminde, men de bryder sig ikke om husbilturister. Parkering forbudt for os!!!

Derfor kører vi mod Fjaltring, her er en husbilparkeringsplads helt ude ved kysten hvor vi gerne må være.

Men hold da op. Havet viser tænder, her vil vi ikke overnatte, det giver blot mareridt, bølgerne står op over strandlinjen. Mens vi drikker kaffe salter forruden næsten til. Her er ellers sikkert godt at være på lidt mere stille dage. Vi holder med direkte udsigt til havet. Se stedet på Googlemap her

Vi har et alternativ, den nye parkeringsplads i Lemvig. Derfor kører vi den vej efter kaffen. Der er fladt herude ved Fjaltring, kirken ligger noget ensomt, og skærmende træer findes ikke.

Camperparkeringspladsen i  Lemvig ligger på havnefronten, finere kan det dårligt blive.

Her udsigten da en lille coaster forlader havnen.

Se havnepladsen  på Googlemap her

Herunder dagens etape

29 august:

Morgenudsigten er den samme som Lemvigs mest mondæne lejligheder har. Herfra er der også udsigt til pladsens eneste facilitet, skraldespanden.

Det regner, og det ligner heldagsregn.  Vi trænger til en afslapningsdag, der har været lidt rigeligt kørsel de sidste dage, synes vi. Så regnen passer os egentligt godt. Vi beslutter at køre en tur ud i Klosterhede Plantage.

Klosterhedens plantage ligger imellem Lemvig og Struer. Den er på ikke mindre end 6.400 ha. Det er sgu et ordentligt areal, den plantage dækker. Vi føler nærmest at vi er i Sverige, så mange graner er der i skoven. Og grusveje er der også.

Ved vejkrydset herover tilbringer vi formiddagen. Kaffedrikning, afslapning, boglæsning, radiolytning og lidt strikning, fordriver tiden.

Hen ad dagen begynder det at klare lidt op, solen skinner ind i mellem, men der kommer stadig en del byger. Vi kører lidt længere ind i plantagen.

Vi finder et sted midt i plantagen med ”rigtig hede” sådan med blomstrende lyng. Her stopper vi og spiser frokost.

Efter den obligatoriske middagslur går vi en tur. Det viser sig at der er bæver ved et vandløb, ikke så langt fra parkeringspladsen. Vi ser både deres dæmning, afbidte birketræer, og selve bæverhytten.

Herover er det selve dæmningen du ser, den hæver vandspejlet med omkring en meter, tror jeg.

Der er masser af bier i lyngens blomster. Et enkelt firben skynder sig at flygte i skjul inden et foto kan nå at blive taget. Udbyttet er ikke stort, men afslapningen er perfekt.

Vi beslutter at tage en nat mere på havnen i Lemvig. Fakta har længe åbent så vi får handlet lidt ind af daglige fornødenheder.

Dagens etape herunder. Turen fortsætter her

30 august:

Dagens morgenudsigt er velkendt, stort set den samme som i går, nemlig udsigten ud over Lemvig havneindløb

Men hu, ha, for en nat. Det har blæst ad h.. til. Husbilen har ind i mellem vugget så jeg fik drømme om tiden som spæd, da mor kørte tur med en i barnevognen. Pladsen dér ved havnefronten kan ikke anbefales når DMI lover kuling fra vest. Vi har sovet dårligt, og er som nævnt, lidt trætte af Vesterhav, sand og klitter, så planerne ændres. Sådan er det med husbilfolk, friheden råder.

Vi beslutter at køre østover, væk fra marehalm, hjelme og klitroser. Vi kører i midlertid først til Paris.

Videre over dæmningen mod Struer.

Derfra mod Vinderup og videre mod Skive:

Skive ligger på en skråning, vejen går nedad fra da vi når bygrænsen. Efter skive  fortsætter vi mod Virksund og kører over Virksunddæmningen.

Nogle kilometer før Rold Skov, ved noget der hedder Bradstrup Hede, ser vi et par kronhjorte og deres hinder. De flygter imidlertid så snart de ser bilen.

Det er store dyr, sådan nogle krondyr. Vi spiser vores frokost i kanten af Rold Skov, inden vi kører videre.

Pludselig dukker der lyngklædte bakker op foran os. Rebild Bakker er det.

Rebild Bakker er et historisk sted. Stedet blev for næsten 100 år siden købt af dansk/amerikanere der var efterkommere efter udvandrere. Og derefter blev bakkerne overdraget til det danske folk, ved Kongen. Med de betingelser at der skal være åbent for alle, og at der altid skal være natur og at det skal være muligt at afholde Rebildfest den 4 juli.

Først et kig ned til selve festpladsen, et naturligt amfiteater.

Oppe hvor vi kommer ind  mod festpladsen, er der flere statuer og buster af kendte og ukendte mennesker, som har betydet noget for forholdet imellem Danmark og USA. Af de mere ukendte kan nævnes en statue af en familie af ”De sidste dages hellige”, eller som de også benævnes: Mormoner.

Familien er ikke helt ukendt, det er nemlig en helt bestemt familie, familien Beck fra Saltum. De udvandrede i 1868.

Ca 17.000 mormoner udvandrede fra Danmark. De drog ud i ødemarken i håbet om at finde Guds eget land, hvilket flere gjorde. Noget af en satsning, først med sejlskib til New York, derefter med flodbåd så langt det kunne lade sig gøre, for at fortsætte med oksekærre, eller trækvogn, de næste 3-6 måneder til Nebraska.

Efter besøget i mindeafdelingen, vil vi en tur ud i bakkerne, vi vil se de lyngklædte bakker på nærmeste hold. Derfor kører vi lidt ned ad ”Hulvejen” og finder en parkeringsplads hvorfra vi kan gå ud i bakkerne. Vi går opad mod de høje steder.

Det er Hulvejen der ligger nede i bunden af slugten. Husbilen holder foran træet nede på parkeringspladsen.

Der er en højdeforskel på næsten 90 meter fra den lave eng ude foran bakkerne, til bakketoppen vi står på.

Vi kommer igennem en skov af forkrøblede bøgetræer.

Træerne ser sådan ud på grund af at fortidens rebildbeboere har brugt skoven som en slags stævningsskov. Altså et sted hvor man med års mellemrum huggede træerne ned for at få træ til trækulsproduktion. Men også dyrenes afgræsning af træerne har medvirket.

Vi kommer ud af skoven, ud på toppen af bakkerne, hvor vi kan se ud over hele ”Gravlev Ådal”. Et fantastisk smukt syn. De stejle skrænter som afsluttes af den brede ådal, hvori der løber adskillige mindre bække og åer som alle føder Lindenborg Å.

Herunder et lille udsnit, ud mod Gravlev Kirke

Vi fortsætter, nu går det nedad, og havner ved en af de mange kilder, ”Ravnkilde” en såkaldt sumpkilde. Hvilket betyder at den starter i en sump, der dannes af flere kildevæld samlet på et mindre areal. Drikkevand direkte fra jordens indre.

Sumpkilden:

Vi går tilbage langs foden af bakkerne.

Der er langt op til toppen. Det hvide dyr er et af de mange får som går og holder naturen i ave, sikrer at der stadig er plads til den flotte lyng.

Husbilen holder jo lidt oppe i bakkerne, så vi kan rigtigt mærke at vi har lårmuskler endnu, inden vi når derop. Heldigvis er der en ventende kaffetår.

Vi må en tur på Motorvejen for at få tømt diverse tanke, og få rent vand på. Det er heldigvis ikke en lang tur så det er hurtigt klaret.

Om der er røvere i Rold Skov eller ej, de må få en kop kaffe, hvis de kommer forbi i løbet af natten. Det bliver i hvert fald her vi sover i nat.

Stedet ligger for enden af Rebil Skovhusevej.

Dagen etape ses på kortet herunder. Turen på motorvej og videre til sovepladsen er ikke med. Sovepladsen kan til gengæld ses på Googlemap her

31 august:

Morgenudsigten er ikke prangende, men utrolig fredelig.

Vi vågner sent, der er så stille her ude i skoven. Efter morgenmaden beslutter vi at køre ud til østkysten og besøge Lille Vildmose.

Vi ender ved Lille Vildmosecentret. Lone går ind og er heldig, der er en meget hjælpsom herre. Han giver en god vejledning og et kort med håndtegnede pile på, så vi kan få en god tur rundt i mosen. Først en tur ud til Tofte Sø. Her er der en sti som leder ud til en plankebro ude i selve højmosen. En kort tur på omkring 1,6 km.

Det er dejligt at gå der ud ad. Solen er fremme det meste af tiden, temperaturen ligger på omkring 17-18 grader . Vi er dagens første, det mærkes  for der er masser af spindelvæv som klistrer i ansigtet. Vi møder mange dyr på vejen. Små tudser, frøer, og jeg er lige ved at træde på en stålorm der skyndsomt forsvinder over stien. Også enkelte arter guldsmede flyver op foran os. En del efterårsmosaikguldsmede, som nedenstående.

Og masser af forskellige hedelibeller, blandt andre enkelte sort hedelibel, det er første gang jeg møder sådan nogle.

Af sommerfugle er der en masse nældens takvinge, kålsommerfugle, enkelte dagpåfugleøje og admiraler.

Da vi når halvvejspælen, lyder der pludselig høje lyde ude til højre, fra den private del af mosen. Velkendte lyde af traner der trompeterer. To traner letter et stykke væk, men alligevel er det et flot syn.

Vi kommer ud for enden af stien og går på trappen op over hegnet. Her foran ligger plankerne så vi kan gå direkte ud i mosen uden at forsvinde ned i det 6 meter tykke lag af våd spagnum. Der er masser af lyng på overfladen, og den blomstrer også her. Flot er det at se ud over den flade mose, som den ligger der med et lilla skær hen over sig.

Der er masser af liv i sådan en svamp, som mosen vitterlig er, næsten for hver meter sidder et firben og soler sig på plankerne. Der er både store og små.

Også her er mange hedelibeller, de letter som vi går hen imod dem.

En af de ting vi gerne vil møde er den lille kødædende plante; soldug. De står her flere steder langs plankestien.

Og lige et nærbillede af de små klæbrige og dræbende blade

Vi er mætte af mosen for nu, så vi går retur. Det føles som om de halvanden kilometer er knap så langt, nu kender vi jo turen. På stien er der nye spor, måske det er vildsvin der har gået der? Vi tror det. Vel tilbage, går vi lige en smut ud til fugletårnet. Der er desværre ikke meget at se ud over Tofte Sø, et par skarver, og lidt svaner, er alt der bydes på.

Det er langt over frokosttid så den indtages på parkeringspladsen ved Tofte Sø. I mens vi spiser kan du se vores tur rundt i mosen herunder.

Vi skal nu videre til Portlandmosen. Den hedder sådan fordi Portland Cement under 2-verdenskrig udnyttede tørven i denne del af Lille Vildmose som energiresurse. Lige som mosen omkring Tofte Sø og Skov så ejes Portlandmosen nu af Aage V. Jensens Naturfond. Der er store naturgenopretningsarbejder i gang i Portlandsmosen. Afvandingsgrøfter lukkes med forskellige midler så vandstanden hæves.

Også en længere træsti er udlagt i Portlandsmosen, med det er ikke meget spændende vi ser fra den, kun lidt firben.

Også en flok svaner i en af tørvegravene, ser vi.

Vi vil nu se at finde et sted til aftensmad og eventuel overnatning, men uhadada, østkysten af Jylland er lige så ugæstfri som vestkysten. Det er lidt svært at forstå at parkeringspladser ikke må benyttes i mellem 21 og 6? Man ønsker åbenbart ikke den handel som vi ville ha’ foretaget i supermarkederne. Det bliver så en rasteplads ved Store Blåkilde, der får glæden af vores besøg. Du kan se stedet på Googlemap her Vi har heldigvis stadig lidt forsyninger fra Lemvig, hvor de gerne ville have besøg af os, endda med havneudsigt.

1 september:

Morgenudsigten ser i dag sådan her ud:

Store Blåkilde ligger nede bag træerne på den anden side af asfaltvejen.

I dag vil vi til Viborg. Vi tager de små veje så turen går forbi ”Verdenskortet” i Klejtrup.

Her stopper vi og får en tår formiddagskaffe, men gider ikke gå ind og se selve kortet. Vi kører derfor videre. Vi kommer igennem en lille by ved navn Rødding. Lige efter byen er der en mindre sø. Her kan vi holde med udsigt over den, mens vi spiser frokost.

Viborg

Så går det videre mod Viborg. Vi ender nede i Søndermarkskirken. Her hænger et stort, flot og meget smukt vægtæppe. Det er et ti meter langt, broderet billedvægtæppe. ”Hærvejstæpppet” kaldes det. Ved hjælp af 13 hovedmotiver og en lang række mindre motiver, beskriver det steder langs Hærvejen og deres historie.

Vi glaner lidt ved tæppet, som nok kunne have fået en lidt bedre placering. Det hænger i en længere, men alt for smal gang. Der er udmærket lys, men det havde været rart hvis man kunne se tæppet lidt på afstand.

Vi begiver os tilbage ad vejen mod bymidten. Vi finder en langtidsparkeringsplads tæt på Viborg Domkirke. Den går vi op til og ind i.

En domkirke der lige som Ribes, indeholder både gammelt, men især nyere udsmykninger. Væggene er fyldte med malerier af bibelshistorien, lige fra Edens Have til Opstandelsen.

Her er det vist Noa der modtager duen med oliegrenen, efter Syndfloden

Her alter og kor med farver og den syvarmede lysestage i forgrunden

Vel ude af domkirken går vi videre ud i byen. Først igennem ”Latinerhaven” et mindre haveanlæg med en lang historie. Fyldt med smukke blomster og gamle klippede træer. Lidt sommerfugle flyver også omkring, for eksempel denne admiral der hygger sig i verbenablomsterne

Strøget i Viborg er desværre en stor opgravning, det må være en dyr fornøjelse for byens handelsliv. Men vi går alligevel en tur fra ende til anden. Ikke så hyggeligt som Ribes handelsgader.

Efter et besøg i Løvbjerg på Koldingvej hvor vi får provianteret, leder vi lidt uden for byen, og ender med at finde en spise- og soveplads i Viborg Krat, en del af Viborg Plantage. Du kan se stedet på Googlemap her

Dagens etape:

2 september:

Vi sover dejligt, der er utroligt fredeligt herude i skoven. Dagens morgenudsigt ser sådan ud:

Der er koldt i husbilen her til morgen, det er lykkedes os for første gang at løbe tør for strøm, så varmen er holdt op med at fungere. Det må der gøres noget ved, måske et ekstra batteri kan gøre det? Ellers må der investeres i solceller til taget.

Nå, solen er oppe så der bliver hurtigt varmt i bilen. Vi skal til husflidsmesse i Viborg i dag. Den går jeg let hen over her. Vi drikker eftermiddagskaffe sidst på dagen. Derefter begynder vi på hjemturen. Der er nogle timers kørsel foran os.

Herunder passerer vi Lillebæltsbroen, vel at mærke den gamle. Vi forsøger som altid at komme uden om motorvejene. En motorvej er ens uanset hvor i landet den ligger, synes vi.

 

En strækning må vi dog op på motorvejen, nemlig Storebæltsbroen.

Til sidst et kort over den samlede tur, der mangler dog første dag, hjemmefra og til Ribe, trackeren havde mistet strømmen inden vi drog hjemmefra.

 

Download PDF

Kommentarer

4 thoughts on “Jyllandsturen 2011

  1. Jeg kom lige tilfældigt ind på jeres hjemmeside. Sikke en dejlig jyllandstur Ihar haft trods regn og blæst. Sikke en dygtig fotograf. Jeg får lyst til at gøre jer turen efter. Danmark er jo et skønt land med en meget forskellig natur Hilsen Eva og Kaj medl 1031

  2. Fantastiska bilder från en fin resa, tack för att ni delar med er! Hälsningar Åsa & Calle från Åland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.